KjøbenhavnsSkomagerlav

I Katolicismens Tid.

12

ket og derpaa som Galliens Missionærer lede Martyrdøden i Soissons under Kejser Diokletian. De ses nemlig i La­ vets ældste Segl, der muligvis tor sættes til 1483. Det Sølvsignet fra Kristian IV ’s T id , som Lavet senere fik og som i alt Væsentligt er en Efterligning af det ældre Segl, har paa sin Rand en Indskrift, der oversat paa Dansk lyder: »Hans, Konge af Danmark etc. har bestemt dette Segl for Skomagernes Lav 1483« (Johannes, rex Dacie etc., hoc sigillum collegio sutorum destinavit A° 1483). De to

Helgener staa overfor hinanden, hver med sin forskjelligtformede Skomagerkniv i Haanden, imel­ lem dem ses en Sko, og Seglets Omskrift er: »tette insel. hør. till. the. schomager v. haffn«. Andre Skomagersegl herfra Landet vise, at Skomagerne ogsaa dyrkede andre Helgener, i Odense

var det St. Peter, i Svendborg og Flensborg St. Jakob og i Ystad baade St. Jakob og St. Gertrud, de derværende Mesteres Segl henviser til den Første, Svendenes til den Sidste. Skomagerne var i det Hele efter Alt at domme aandeligt vakte Mænd, der satte Pris paa Kirken og dens Goder, men — de satte ogsaa Pris paa deres Haandværk, og de have sikkert derfor været levende med, da der ved denne T id foregik en Revolution i Fodtojets Udseende. Despidse,snabelformede Sko afløstes af bredsnudede, muleformede, og det har muligvis haft tilfølge, at Sko­ magerlavene satte Priserne op, hvad der naturligvis ikke vandt Bifald. De anklagedes for at »sætte og gjore urede­ ligt Kjøb paa Sko«, og Kong Hans paalagde Byernes Borge- mestere og Raad at træde formanende op imod dem. De burde sælge deres »Sko og Stovler som lige og skjelligt var og eftersom i Fortiden været haver«. Men Skoma