KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

det, at „de velgjørende Virkninger af Skolevæsenets bedre Organisation spores hvert Aar mere og mere“ , samt at „Hovedstaden er nu forsynet med mange gode Skoler, og skjønt den Undervisning, som dér gives, ikke endnu i alle Dele er bleven indrettet efter Reglementets Plan, har den dog nærmet sig denne mere og mere“. Og Kancelliet lod Kongen resolvere den 7. Oktober 1824, at han havde med allerhøjeste Tilfredshed set, hvorledes Borger- og Almue­ skolevæsenet i de tilbagelagte 7 Aar var gaaet frem til det bedre. I Garnisons Sogn var der indtil 1823 ingen offentlig Skole for Børn af Borgerstanden. Ad privat Vej lykkedes det Sognepræsten, Professor B r o r s o n , at afhjælpe dette Savn. Han udgav nogle Taler til Fordel for den paatænkte Skole, en Koncert afholdtes i Garnisonskirken i samme Øjemed, og en formuende Dame skjænkede 5000 Rd. til Skolen. Da Kommunen lovede at tilskyde 300 Rd. aarlig, og Kon­ gen indrømmede frit Lokale i Kvæsthusgade, oprettedes nu i 1823 Ga rn i s on s S o g ns Sko l e f or Bø r n af c i v i l e Fo ræl dr e . Sex Aar efter talte den endog 216 Børn, hvoraf 40 fik fri Undervisning. Under 22. Marts 1823 var det ved kgl. Resol. bleven tilladt at benytte indbyrdes Undervisning i Kjøbenhavns Skoler; men det gik desuagtet langsomt med Oprettelsen af Dagskoler, hvorfor Direktionen i Skrivelse til Kancelliet af 6. Februar 1824 maatte erklære, „at Skolekassens Indtægt endnu ikke tillader Direktionen at oprette flere Skoler for yngre Børn, saa meget mindre, som der endnu i et af Sognene er et betydeligt Antal ældre Børn, der mangle Undervisning, og for hvilke man hidtil ikke har kunnet op­ rette nogen Skole.“ I kgl. Resol. af 29. Maj 1824 og 4. Januar 1825 blev det dog atter paalagt at oprette flere Skoler for indbyrdes Undervisning, for at Hovedstadens Skolevæsen ikke heri skulde staa tilbage for Skolevæsenet paa Landet. Disse gjentagne Paabud maa have virket; thi ved Ud