KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

83

anden Undervisning. Hørte dette Lokale til en offentlig Stiftelse, saasom en af Fattig- eller Kirkeskolerne, fik man det vel endog gratis , og det samme kunde ogsaa ske med private Skolelokaler, hvis man tog den private Skolebestyrer til Lærer ved Aftenskolen, og det gjorde man ofte. I det store Trinitatis Sogn søgte man imidlertid efter et fra Frue Skolekommission 1815 fremkommet Forslag at skaffe nogle Børn en udvidet Undervisning paa en ejendomme­ lig Maade. Man oprettede ikke selvstændige Skoler, som Reglementet befalede, men tingede Eleverne ind bos private Skolebestyrere, og saa vidt man kan slutte fra den Beta­ ling, der blev ydet disse, maa Undervisningen have været simpel. I Aftenskolerne gav man 12 Bd. om Maaneden for en Klasses Undervisning 15 Timer om Ugen, og hertil kom endnu Udgifter til L y s , Brændsel og eventuelt Husleje. Men i en Privatskole fik man undervist 25 Børn 30 Timer ugentlig (altsaa den dobbelte Tid) for 15 Rd. om Maaneden. Paa denne Maade sørgedes der 1816 for 111 Børn, 1820 for 222, og senere steg Tallet til over 300. Revisionskom­ missionen af 1834 giver denne Foranstaltning en træffende Bedømmelse ved at bemærke om disse bortliciterede Børn, at „de betragtes som Stifbørn, der ikke gjærne af de andre Børns Forældre ses i Skolerne Naar Direktionen fik saa gunstige Yilkaar for disse Børn, hidrørte dette for en DeL fra, at Antallet af de p r i ­ v a t e Sk o l e b e s t y r e r e var meget stort og, takket være Direktionens Liberalitet med Udstedelse af nye Tilladelser til Skolehold, stadig voxede. I Aaret 1815 bleve 83 Per­ soner , der tidligere havde holdt Skole, avtoriserede som private Skolebestyrere, og nu tiltog Antallet hurtig Aar for Aar, saa at det ved Slutningen af 1820 udgjorde 171 (1825 : 183). Der var altsaa Konkurrenter nok til Lici­ tationen. Da de offentlige Skoler ikke kunde modtage alle de Børn, som skulde nyde Undervisning, nøjedes man i flere Aar med at sørge for dem, der vare over 11 Aar, senere 6 *