KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

82

Antallet af Børn uden Undervisning kan derfor uden Over­ drivelse sættes til henved 3000 eller omtrent 25 pCt. Det maatte fremfor alt være Direktionen magtpaaliggende at skaffe disse Børn Undervisning. Da der ikke fandtes Lo­ kaler til dem, vilde det efter Nutidens Forestillinger have været naturligt at bygge Skoler, som kunde rumme dem alle. Saa grundig vovede man imidlertid ikke at tage Sagen, men nøjedes foreløbig med at drage Omsorg for de Børn, som vare over 11 Aar, dels ved at o p r e t t e A f t e n ­ s ko l e r i l e j ede L o k a l e r og dels ved at t i ng e dem i nd hos pr i v a t e S k o l e b e s t y r e r e . I Aarene 1815 og 16 oprettedes 24 Aftenskoler, der optoge 653 Børn. Indtil 1819 oprettedes endnu 2 andre offentlige Aftenskoler. Denne Form for Skolerne var imidlertid meget uheldig. I dem alle gaves Undervisning Kl. 5— 8 de fem første Søgnedage i Ugen, altsaa 15 Timer ugentlig. Børnene havde, inden de kom i Skole, været hele Dagen paa Arbejde eller løbet paa Graden og trættet sig ved . Leg, saa Undervisningen kunde næppe bære megen Frugt. Hertil kom, at disse Skoler ikke, som Reglementet bød, udgjorde et planmæssigt System af Klasser; men hver Skole var en Klasse og slet intet andet: de 26 Aftenskoler vare 26 Klasser, der hver for sig stode isolerede og altsaa havde Børn paa de forskjelligste Alderstrin paa én Grang til Undervisning. Ordningen var altsaa siettere end i en Landsbyskole, i hvilken der dog var 2 opadstigende Klasser. Det maa formodentlig have været økonomiske Hensyn, som bevirkede, at man slog ind paa Aftenskolesystemet; thi det havde unægtelig den Fordel at være billigt. Det spa­ rede baade Udgifter til at hygge Skoler og til at leje sær­ egne Lokaler. Man indlogerede Skolen for en billig Penge i et eller andet Lokale, som om Dagen blev benyttet til

ingen Undervisning erholde, eller i alt Fald, at de nyde en Undervisning, der er saare utilstrækkelig“. (A. Smith: Frue Sogns offentlige Skolevæsen. 1844, S. 16.)