KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

74

Kane. Skr. af 6. April 1811, i Følge hvilken Direktionen for den jødiske Friskole indtil videre maatte anses som Formynder for Skolens Elever, ogsaa i deres Læretid, lige­ som Kjøbenhavns Fattigdirektion for de fra Fattigskolerne udgaaede Børn. Nu lod Direktionen, i hvilken Nathanson i en lang Aarrække vedblivende var Sjælen, Drengene sætte i Haandværkslære, førte Tilsyn med dem og samlede fri­ villige Bidrag til Mad og Klæder for dem. Den hele Skoleordning bidrog overordentlig meget til den jødiske Menigheds Udvikling. For ogsaa at sørge for Pigebørnenes Undervisning, der hidtil var bleven aldeles forsømt, aabnedes — til Dels atter ved Grosserer Natkansons Nidkjærhed — den 28. Oktober 1810 en Friskole for Piger ved et Sammenskud af den jødiske Menighed paa 10000 Rd. til Grundfond og aarlige Bidrag til Beløb af 1800 Rd. I Pilestræde kjøbtes en egen Gaard til Skolen. Børnene vare ligesom i Drenge­ skolen delte i 4 opadstigende Klasser, havde samme Skole­ tid og omtrent samme Fag som Drengene. desuden en ud­ videt Undervisning i Haandgjerning. Ogsaa Pigerne fik Skolebøger frit og Understøttelser af Klæder og Fodtøj. Kongen tillod, at Skolen efter hans Datter blev kaldt „Ka r o l i n esko l en“. Ved Oprettelsen af disse to Skoler havde den mosaiske Menighed paa en paaskjønnelsesværdig Maade sørget for sine fattige Børns Undervisning og tillige ved at indføre Heldagsundervisning distanceret de kommunale Skoler for en lang Aarrække. Menigheden vedblev at omfatte Skolerne med Interesse, og formuende Mænd betænkte dem rigelig med Legater. Det største af disse var Hofraad Meyers, der i Aaret 1822 tilførte Skolerne en Kapital af 50000 Rd. 1876 ejede Drengeskolen over 190000 Kr. og Pigeskolen over 100000 Kr.