KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

67

det foreskrevne Omfang; Arbejdsbeskæftigelsen var endnu længere fra Planens Fordringer; Børnenes Arbejdsfortjeneste kom kun en kort Tid disse til gode, men gik siden i Fattig­ væsenets Kasse, og Søndagsskoler, Asyler og Pigeopfostrings­ hus slog man rent i Glemmebogen. Den foreskrevne Sam­ virken mellem Fattigskolernes og de andre Friskolers Be­ styrelser fandt aldrig Sted, og endelig foretoges det største Brud paa Planens Bestemmelser ved at gjøre Skolerne ud e l ukk e nd e til Sk o l e r f or A l m i s s e b ø r n , ja gjøre Børnenes Optagelse i Fattigvæsenets Skoler til en Betingelse for, at Forældrene kunde erholde Fattighjælp, uagtet disse Skoler ligesom andre Friskoler skulde staa aabne for Børn af uformuende Forældre i Almindelighed. Kun Kirke­ skolerne vandt ved saaledes at fritages for alle Børn af Almisselemmer. A f Kirkeskolerne synes H e l l i g g e j s t e s Sko l e at have været den eneste, som i nogen mærkelig Grad blev paavirket af den filantropistiske Reformiver, og dette skyldtes fornemmelig Professor P. Han s e n , Sognepræst ved Hel­ liggejstes Kirke 1787— 1798 , død som Biskop i Fyn 1810. Da han tiltraadte sin Stilling som Tilsynsmand ved Skolen, lod dennes Virksomhed meget tilbage at ønske i alle Retninger; inen 1793 gjennemførte Hansen en fuld­ stændig Reform. Da Bækkenpengene og Gaverne vare tagne af, bestod Skolens væsentligste Indtægt i Renterne af dens Formue, omtr. 40000 Rd. Udgifternes Størrelse var herved begrænset, og man søgte derfor at gjøre Skolens Virksomhed fyldigere ved at nedsætte Børnetallet fra 120 til 88; tillige bleve alle udensogns Børn udelukkede. Hidtil vare alle 120 Børn underviste sammen: af Førstelæreren om Formid­ dagen og af Andenlæreren om Eftermiddagen. Nu fik Drenge og Piger hver sin Lærer. Lønningerne forhøjedes, og Læ­ rerne antoges efter Konkurrence, ved hvilken endog Biskop Balle deltog i Bedømmelsen. Undervisningsplanen forbedre­ des , og som nye Fag optoges Historie, Geografi og Natur