KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

65

ingen af de fra Seminarierne dimitterede, men antog i Regelen Studenter eller uddannede selv de Personer, den tog i Skolens Tjeneste. For at fremme Lærernes Uddan­ nelse oprettede Barens 1810 ved frivillige Bidrag og ved en aarlig Understøttelse af Fattigvæsenet en pædagogisk Bogsamling for Fattigskolernes Lærere. Den erholdt Lokale i Frue Skole. Lær e r l ø nn e n var før 1807 ikke ens for de forskjellige Lærere. Dog havde alle de senest ansatte 8 Sk. for hver Undervisningstime. Fra 1807 forhøjedes Lønnen til 10 Sk. Timen, og i 1809 vedtoges det, at efter 4 Aars Tjeneste skulde Lønnen være 12 Sk. Timen og efter 6 Aar 16 Sk.; dog skulde Ancienniteten alene ikke være afgjørende ved Oprykningen, „hvilket især anmærkes med Hensyn til de Lærere, som til Dels af Medlidenhed ere vedblevne fra forrige Tider af.“ I Aaret 1814 for­ højedes Lønnen til 16 Sk. Timen for alle Lærere eller 264 Rd. om Aaret for den sædvanlige Undervisningstid af 83 Timer om Ugen; thi Lørdag Eftermiddag var i Alminde­ lighed fri. Enkelte Lærere havde desuden Bolig og Brænd­ sel samt. et Tillæg til deres Løn for Inspektion paa Skolen. Andre havde en Biindtægt ved at føre Protokoller eller udføre andet Skriveri. Yed Hjælpeskolen i Adelgade under­ viste Læreren, hans Hustru og 3 Døtre for en Betaling af 10 Sk. om Ugen for hvert Barn; først med Aaret 1810 blev der her bestemt en fast Løn. Efter Rigsbankforord­ ningen omskreves alle Lærernes Løn til 11 Vs Sk. Timen, hvorfor de i Aarene 1813 og 14 flere Gange søgte om Tillæg. Dette vidste man ikke at tilvejebringe paa anden Maade end ved at indskrænke Lærernes Antal og benytte de derved indvundne Midler til Lønningsforhøjelser. Gra­ tialer uddeltes ikke sjældent til dygtige Lærere; de udgjorde fra 30 til 100 Rd .; ja, en Lærer, der blev befordret til Præst i Finmarken, fik endog 150 Rd. i Rejsepenge. Lære­ mødrene havde fra 50 til 100 Rd. i aarligt Vederlag samt undertiden Tilskærerløn eller Del i Arbejdsfortjenesten. 5