KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

Pigebørn og Drenge under 4 Aar i at stave, læse, lære Fransk, sy, strikke, tegne og ridse m. v., dertil i Forvejen skal søge Tilladelse hos Øvrigheden, og forinden samme dem meddeles, forskaffe deres Sognepræsts eller Skriftefaders Attest om deres Vandel og Opførsel.“ Uagtet denne Ind­ skærpelse af Anordningerne vedblev der at bestaa mange Pugeskoler. „Man vil vide,“ siger Balle, „at dermed ses igjennem Fingre af vedkommende, som ikke kunne overtale sig til at berøve nogle trængende Familier deres eneste Udflugt til at erhverve fornødent Ophold.“ Selv de, der søgte Tilladelse til at holde Skole, valgte ofte denne Stil­ ling alene for at friste Livet. A f en Fortegnelse i Raad- stuearkivet over 52 Kvinder, som i Aarene 1789— 95 er­ holdt Bevilling paa Skolehold for Pigebørn og Smaadrenge, fremgaar det, at, med Undtagelse af nogle faa Jomfruer, vare Lærerinderne gifte med eller Enker efter Skoleholdere, Urtekræmmere eller Haandværkere. Skolemanden, Professor P. Hansen skildrer de davæ­ rende private Skolers Tilstand paa følgende Maade *): „Fat­ tige Mænd og Kvinder, Jomfruer og mislykkede studerende etablere Skoler i alle Gader som den sidste Næringsvej, hvortil de i Nøden gribe. En Del af disse Skolelærere ere saa uskikkede til dette Arbejde, at man i deres Skoler intet kan udrette. A t læse indenad i en Katekismus, udenad i Lærebogen, hvorved ikke et Ord tales af Lærerne, men blot opramses af Disciplene, at skrive en Del Aar for at faa en maadelig Haand, at regne mekanisk, dermed tror man den hele Undervisning at være færdig. Opdragelsen vidner om Fordomme eller Pedanteri. Ungdommen tillades Tøjles­ løshed for at vinde ufornuftige Forældres Yndest, hvilke gjærne se deres Børn forkjælede; Børnene føjes i alt, da man ellers frygter for at miste dem og Levebrød, eller de holdes under et slavisk Aag. Deres Helbred svækkes i

*) P. Hansen: Noget om Almueskoler. 1796.