KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

53

Fond udvidedes Hørspinderiet 1798, og det følgende Aar drev man denne unaturlige Industri til en saadan Højde, at et Lærredsvæveri blev indrettet i Skolerne. Fabrikfliden tabte sig dog snart, og fra 1809 lod man Drengene lægge sig efter Snedker- og Skomagerarbejde, i hvilken Anledning Direktionen ved kgl. Reskr. af 2den Juni 1809 fik Tilladelse til at sælge det tilvirkede Arbejde uden Indsigelse fra Lavene. Udgifterne til Skolerne vare henimod 2000 Rd. aar- lig og udrededes dels af Krigshospitalets Kasse, dels af Legater og Betaling for „Voldtegn“ og „Passagetegn“ gjen- nem Kastellet. Generalmajor Classen havde ved sit Testamente af 1792 bestemt et Legat paa 2000 Rd. aarlig til Arbejds- og Undervisningsanstalter for fattige Soldaterbørn, især af Artillerikorpset. Dette erholdt 3/5 af Legatet, og medens Halvdelen heraf anvendtes i Norge og Holsten, blev der for de resterende 600 Rd. aarlig ved kgl. Resol. af 15. Novem­ ber 1793 oprettet en Skole i Artillerikasernen paa Kristians- havn for de i Kjøbenhavn værende Artilleristers Børn af begge Kjøn. Denne C l a s s ens ke L e g a t s k o l e erholdt sin særlige Bestyrelse, uafhængig af Direktionen for de andre militære Skoler; men for øvrigt indførtes her samme Skole­ ordning som ved Garnisonsskolerne. Om Skolevæsenets Tilstand i Kjøbenhavn ved Slutnin­ gen af forrige Aarhundrede foreligger der en I n d b e r e t ­ n i ng f ra A v t o r i t e t e r n e af 1 7 9 0 , den første i sit Slags. Da den Aaret før nedsatte Kommission for de danske Skolers bedre Indretning ønskede Oplysning om det kjø- benhavnske Skolevæsens Forfatning, udbad Kancelliet sig i Skrivelse af 10. Juli 1790 de nødvendige Meddelelser af Magistraten og Sjællands Biskop. Magistratens Indberet­ ning af 22. September 1790 og Biskop Balles Beretning af 18. Januar 1791, den sidste uddraget af Sognepræster