KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

51

Skoleplan deltes Børnene i hver Skole i 4 Klasser, hvis Undervisning ordnedes paa følgende Maade: 1ste Klasse, som bestod af Børn, der lærte at kjende Bogstaver og at stave, gik i Skole K l. 9— 11 om Somme­ ren og 10— 11 om Vinteren. 2den Klasse, hvortil henreg­ nedes de, der øvedes i at læse rent, havde sin Undervis­ ningstid Kl. 1— 3 baade Sommer og Vinter. 3dje Klasse, som bestod af dem, der undervistes i Religion, mødte Kl. 7— 9 om Sommeren og 8 — 10 om Vinteren. Allerede fra denne Klasse kunde Børnene konfirmeres. 4de Klasse danne­ des af de Børn, som fik Undervisning i Skrivning og Regning; de gik i Skole Kl. 3— 5 om Sommeren og 3— 4 om Vinteren. Hver Onsdag Eftermiddag havde de 3 øverste Klasser Katekisation. For god Ordens Skyld havde hvert Barn et Kort med sit Navn og Angivelse af Klasse og Skoletid. Ved hver Skole var der ansat en Skoleholder, som underviste om Formiddagen, og en Hører, som læste om Eftermiddagen; den første stod tillige til Ansvar for Børnenes Opførsel og Skolebesøg. Den samme Ordning som i Nyboders Skoler indførtes ogsaa i Laboratorieskolen og de to Kvæsthusskoler, hvor­ imod Skolen paa Gammelholm samme Aar 1786 forandredes til en Underofficersskole. I Sognepræstens Beretning om Holmens Skoler af 1790 hedder det: „Børnene i alle disse Skoler have i alle Hen­ seender fri Undervisning; derfor have vi i Holmens Sogn ingen Neben-Skoler. Til de 4 Divisionsskoler henvises Opløbere eller halvbefarne Matroser, som ere ofte gamle, mellem 20 og 30 Aar og undertiden derover, raa og yder­ lig vankundige, der ikke kjende Bogstaver. De hverves ofte af store Bønderdrenge, dels fra Danmark, dels fra Norge, og undertiden af Haandværksdrenge; for dem faar Skoleholderen en liden Kvartalsbetaling, som betales af Kompagnicheferne“. I Lighed hermed erholdt Lærerne ved Garnisonsskolerne 2 Rd. for hver Rekrut, som undervistes af dem til sin Konfirmation. 4^

Made with