KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881
48
fostringshuset, men gav kun ringe Indtægt paa Grund af Tallotteriets Oprettelse 1771, hvorfor Lotteriet 1774 hen lagdes under Rentekammeret imod en aarlig Afgift til Fattigvæsenet. Heraf fik Opfostringshuset 5000 Rd. om Aaret og i Følge Reskr. af 17. Marts 1784: 6000 Rd. Det fulgte nu Fattigvæsenets Omskiftelser, kom 1781 under Magistraten og 1798 under Fattigdirektionen. Disse ide lige Forandringer i Forbindelse med den økonomiske Til bagegang skadede dets Virksomhed i høj Grad. Sundheds tilstanden var saa slet, at der i en Aarrække døde 20 pCt. af Børnene, hvorfor Anstaltens Læge, Professor Tode, 1778 fik indført en omhyggelig Badning af alle Eleverne. An tallet af disse aftog, og de Børn, som optoges, hørte næsten udelukkende under det kjøbenhavnske Fattigvæsen; thi For ældre paa Landet vilde ugjærne sende deres Børn til Op fostringshuset. Mod Aarhundredets Slutning vare en Tid lang 50 af Eleverne i Pleje paa Landet og i Kjøbstæderne mod en Betaling af 20 Rd. aarlig for hvert Barn, indtil det havde fyldt sit 15de Aar (Plakat af 10. December 1796). 1771 mageskiftedes den oprindelige Bygning paa Kristians- havn med den Bygning i Store Kongensgade, der tidligere havde været benyttet af Kristians Plejehus. Herhen flyttedes Opfostringshuset 1775 og blev der til 1880. Omtrent sam tidig med at det nye Lokale toges i Brug, begyndte man at ansætte „Edukationsinspektører“, af hvilke den første var Kapellan P. Baagøe ved Vartov. Foruden Forstanderen, der først i vort Aarhundrede fik Tilsyn med Undervisningen, var der ansat en Oldfrue, en „Hævdemester“ (til at have Tilsyn med Børnene) og 4 Lærere. Børnene vare delte i 4 Klasser, og hver Lærer beholdt sin Klasse til dens Kon firmation. Efter at Vajseilhuset atter var blevet organiseret som en af Fattigvæsenet uafhængig Stiftelse, indførtes i Følge kgl. Reskr. af 29. Septbr. 1773 en aarlig Præmieuddeling samt det uundgaaelige Spinderi og Væveri. De første Præ
Made with FlippingBook