KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

34

sæde skulde udarbejde Planen til et Opfostringshus. I Fun­ datsen af 29. Juni 1753 hedder det: „Eftersom enhver ret­ sindig kristen Regent lader det være en af sine største Om­ hyggeligheder at se Ungdommenvel optugtet og artet og jo mere og mere forbedret ved sømmelig Opdragelse og Undervisning fra første dertil bekvemme Tid udi Grudsfrygt og gode Sæder samt Øvelse udi saadanne Haandgjerninger, som ved tiltrædende Alder kunne være baade dem selv og andre til Gravn og Tjeneste, at de ikke opvoxe udi Van­ kundighed, Grud til Fortørnelse og andre til Forargelse, eller udi Ørkesløshed, det almindelige til Besværing og Byrde,“ saa besluttede Kongen „at lade indrette og fun­ dere et særdeles Etablissement til at underholde og for­ sørge 200 fattige Drengebørn for det første, indtil Middel og videre Udvej ses til et større Antal.“ Børnene skulde optages saa vel fra Landet som fra Hovedstaden i en Alder af 5 til 12 Aar og forblive der til Konfirmationsalderen. De skulde undervises „udi deres Kristendom grundig, udi Læsen og Skriven tilstrækkelig, og udi Regning lidet til Fornødenhed, men ellers udi intet andet Videnskab, af hvad Navn det have og under hvad Prætext det end være kunde.“ Derimod blev der lagt sær­ deles Vægt paa Arbejdsvirksomheden; Børnene skulde „sættes og vænnes først til Spinden af Ulden og Linned og til Strikken, siden til Væven og andet i Fabrikken forefaldende Arbejde.“ Efter deres Afgang fra Stiftelsen skulde de an­ bringes hos Fabrikører, handlende eller søfarende, som mod en Kjendelse af 50 Rd. til Stiftelsens Fond fik vedkom­ mende Dreng i Tjeneste for Kost og Klæder til hans 24de Aar under Opfostringshusets Værgemaal. Paa Stiftelsen skulde Drengene have „nødtørftig, men dog ikkun ordinær Føde og Klæder, saa haardt som Sundheden vil tillade, og saaledes opfødes og opdrages samt vænnes til ideligt A r ­ bejde, at de kunne anse hver Employ og Condition, som dennem siden tilbydes, for en Forbedring i deres Vilkaar.“ En af Kongen udnævnt Direktion med J. H. E. Bern-