KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

33

store Ildebrand; men 1731— 34 opførtes paa samme Sted en ny og anselig Bygning, der snart efter næppe kunde rumme det stigende Antal Børn. I Overensstemmelse med Fun­ datsen oprettedes 1736 i Vajsenhuset en Skole for fattige Børn (Charitéskolen), som kun fik fri Undervisning og de Klæder, Vajsenhusbørnene lagde af. Denne Skole bavde vel Lokale i Vajsenhuset og bestyredes af sammes Direk­ tion, men var i øvrigt en særskilt Skole med egne Lærere. Den var grundlagt ved private Graver; men da disse toge af, og Skolen Aar for Aar havde Underskud, hævedes den 1763 for Pigernes Vedkommende og et Par Aar senere for Drengenes. Efter Pontoppidans Porslag oprettedes 1741 i Vajsenhuset en Knipleskole, der bestod til 1754. Med Konfirmationens Indførelse 1736 kan Pietismens Virksomhed for Ungdommens Undervisning betragtes som afsluttet for Kjøbenhavns Vedkommende; thi Kristian den sjettes Skolelove vedrørte ikke Hovedstaden. I en Aarrække slumrede nu Interessen for Skolevæ­ senet; kun enkelte Skoler eller Opdragelsesanstalter bleve stiftede, og de fremkaldtes lige saa meget af Tidens Nid- kjærhed for at fremhjælpe indenlandske Manufakturer som af human Interesse for fattige Børn. Tilvirkningen af inden­ landske Tøjer bredte sig til alle Skole- og Fattiganstalter. Almisselemmerne ved Kjøbenhavns Eattigvæsen maatte give sig af med Spind, Børnehuset drev en lignende Industri, for fattige Børn oprettedes „Kniplestuer“, Garnisonsskolerne bleve „Strikke- og Læseskoler“, og fra 1756 indrettedes med kongelig Understøttelse Uldspinderier ved Kirkeskolerne, først ved Helliggejstes og senere ved Frue og Holmens Skole. Den samme Interesse var ogsaa virksom ved Stiftelsen af Opfostringshuset. Den 16. Marts 1753, samme Aar som Ba- sedow indkaldtes til Danmark, befalede Frederik den femte Nedsættelsen af en Kommission, der under Bernstorfs For- 3