KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

29

i Gudsfrygt; ej heller formenes dem, som undervise i Kristen­ dom og dertil have et godt Pund, men ej den fornødne Er­ faring i Skriven og Regnen, at holde i deres Skoler en Person til at undervise Ungdommen derudi.“ Børnene skulde undervises paa deres Modersmaal, og kun de af Universite­ tets teologiske Fakultet approberede Bøger maatte bruges. De Kvinder, som vilde nedsætte sig som Lærerinder, skulde ligesom Lærerne overhøres af Præsten og beskikkes af Øv­ righeden, hvorhos de i Fremtiden kun maatte undervise Pigebørn og Drenge under 4 Aar. „Hvor Skolemesteren har en god og i Guds Ord kyndig Hustru, maa hun, naar hun tilforn er overhørt af Sognepræsten, undervise Pige­ børnene i Gudsfrygt, som da kunne være i et Kammer for sig selv under hendes Opsyn, og han eller den Person, som han dertil holder, kan da visse Timer lære dem Regnen og Skriven, saafremt hun ikke selv har den fornødne Erfaren­ hed.“ Drenge og Piger skulde være adskilte ved Under­ visningen. Under Straf af store Bøder skulde enhver Skole møde til Katekisation og Provstevisitats i Kirken. Som en formentlig Sikkerhed for at Skolebestyrerne førte et hæder­ ligt Levned, skulde hver Skoleholder og Skoleholderske tages i Ed og udstede et skriftligt Revers om at efterleve For­ ordningen. Endelig sikredes der Lærerne Fritagelse for Byens Tynge og Tjeneste. 1721 angives de private Skolers Tal til 36, og 1764 fandtes der i Følge Pontoppidan foruden de offentlige Skoler, „mange Skrive- og Regneskoler, item nogle franske og tyske Pensionsanstalter.“

Den menneskekjærlige Omhu for fattige Børn, som viser sig i Kirkeskolernes hele Ordning, fremtræder under Frederik den fjerde endnu tydeligere ved Oprettelsen af en særlig Anstalt for forældreløse Børns Opdragelse, nemlig Vajseu huset. Det danske Yajsenhus skulde være en Efter