KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

28

som havde Kaldsretten. Hver Lørdag skulde Læreren ind­ give Fortegnelse over de forsømmelige Børn til vedkom­ mende militære Afdeling; men denne Forholdsregel er næppe hleven gjennemført; thi i Skrivelse fra Generalitetet til Kjøbenhavns Kommandant af 17. Juni 1747 paalægges det ham at sørge omhyggelig for Soldaterbørnenes Skolegang, da deres Antal var aftaget i Skolerne, men tiltaget stærkt paa Gaden. 1764 angiver Pontoppidan Børnetallet til 150. De fire Skoleholdere forrettede tillige Kateketers Embede og lønnedes hver med 112 Kd. aarlig samt Bolig og Brændsel. Det private Skolevæsen i Hovedstaden havde ogsaa været Gjenstand for den nidkjære Christen Worms Omsorg. I en Indstilling til Regeringen 1707 gjorde han opmærksom paa, at den Vankundighed, som han ved Overhøring i alle Byens Kirker havde fundet hos Ungdommen, skrev sig fra „Skolemestrenes Enfoldighed, hvilke lade sig betale af For­ ældrene, hvis Børn de skulle oplære, da de dog selv véd mindre end intet“. Da ikke en eneste Skolemester i Worms Provsti i Henhold til danske Lovs 2— 8— 14 var bleven overhørt af Sognepræsten og derpaa ansat af Magistraten, androg han paa, at dette maatte ske, hvilket ogsaa indskær­ pedes ved Keskr. af 4. Juli 1707. I Pestens Tid 1711 blev ogsaa det private Skolevæsen sat meget tilbage, hvorfor Frederik den fjerde efter Forslag af Kjøbenhavns Magistrat og Biskop Worm den 12. Juni 1716 lod udgaa en almin­ delig Forordning angaaende dans ke Sko l e r og S k o l e ­ h o l d e r e i Kjøbenhavn, hvori fastsættes almindelige Regler for Skolehold. Enhver Lærer skulde bekjende sig til den augshurgske Konfession. „Ingen maa holde Skrive- og Regnesltole alene uden tillige at lære Børnene deres Kri­ stendom. Har han ikke dertil den fornødne Kundskab eller Gave, maa han holde i sit Hus en bekvem Person, som til­ forn af Sognepræsten er overhørt, til at oplære Ungdommen