KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

20

pagnierne at fare til Søs“ eller „sættes til Manufakturer, Kunster, Haandværker og Handel, som de har Lyst til. De, som bekvem Nemme og Lyst dertil have, kan og sættes i Vor Frue Skole“ (Latinskolen). Helliggejstes Skole, der oprindelig havde samme For- maal som de andre, synes senere at være bestemt til at indtage en noget højere Plads som en Art Borgerskole, i det der den 5. Marts 1705 udgik fra Magistraten en saa- kaldet „Indstiftelse og Anordning“ for denne Skole, hvori hl. a. fandtes følgende Bestemmelser. Børnene skulde un­ dervises foruden i de tidligere nævnte Fag i Dansk og Tysk og gives saa megen Kundskab i Latin, at de ret kunde bogstavere de latinske Ord, som bruges i den danske Stil. Skoleholderen maatte fo r B e t a l i n g antage saa mange Børn til Undervisning, som han antog at kunne forestaa, dog skulde et Antal af mindst 10 Borgerbørn, „fødte og haarne af bekjendte, skjønt forarmede, dog ærlige Forældre“ op­ tages uden Betaling. Skoleholderen skulde hver Dag møde med Børnene i Kirken og holde Bøn og Sang. Om Søn- og Helligdage skulde han i Kirken undervise de Tjeneste­ tyende i deres Salighedssag, som attraaede det, og „paa det at endog fattige Børn,, som slet intet vidste, kunde ogsaa blive oplærte,“ skulde nogle af de øverste Disciple i Skolen tage saadanne smaa og umyndige for sig i Koret og undervise dem i Katekismens Ord. For denne Søndags­ undervisning erholdt 2 Disciple hver 8 Sk. om Ugen og 2 hver 4 Sk. „De, som med Stimen og Raaben nede i Kirken forhindrede baade Læreren og de lærende, skulde af en Fattigfoged baade med skikkelig Medfart og med Føjelighed ligesom og med Trusel drives op at lære noget med.“ — Den Afvigelse fra Fundatsen, som paatænktes ved denne Anordning, blev dog næppe gjennemført. Der lærtes i Begyndelsen lidt Latin i denne Skole *); men for *) 1709 kjøbtes 4 Donater og 2 Aurorer „til at øves noget udi Latinen.“ Men i senere Inventarielister nævnes ingen la­ tinske Skolebøger.