KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

14

Skole. I begge disse Skolers Fundatser hedder det, at de optoge a l l e fattige Børn. Ved Frue Skole spores en For­ andring, naar det hedder, at den er bestemt for „alle fat­ tige Børn, særdeles dem, som af Vor Frue Sogn ere.“ Hver af de senere oprettede Skoler omfattede kun et Sogn, og efterhaanden som hvert Sogn fik sin Skole, søgte de to oprindelige Kommuneskoler at indskrænke deres Virksomhed til de Sogne, hvori de vare beliggende. Allerede 1710 androg Sognepræsten Morten Beenberg hos Magistraten om, at Understøttelsen til de fattige Børn i Helliggejstes Skole skulde indskrænkes til Sognets egne Børn; dog vedbleve lige til 1793 Børn fra forskjellige Sogne at søge denne Skole, hvorimod de andre Kirkeskoler strængt vaagede over, at de kun optoge indensogns Børn. Efter at Udviklingen havde begyndt med rene Kommuneskoler, endte den altsaa med rene Sogneskoler. Bestyrelsen for hver Skole udgjordes af et Ku r a t e l , i hvilket Sognepræsten var det ene Medlem, og det andet valgt af vedkommende Patronat eller Overbestyrelse. Patro- naterne vare: Kjøbenhavns Magistrat for Helliggejstes, Ni­ kolaj og Frelsers Skole, Konsistorium ved Kjøbenhavns Universitet for Trinitatis Skole, og Marinebestyrelsen for Holmens Korskole og Laxegadens Skole. Ved Frue Skole vare Patronat og Kuratel forenede i én Myndighed. Føi’st ind i dette Aarhundrede fik disse Skoler Navnet Kirkeskoler, enten fordi de laa nær ved Kirkerne*), eller fordi deres Elever udførte Kirkesangen. Navnet kan næppe hidrøre fra den ved den ugentlige Katekisation i Kirken tilvejebragte særlige Forbindelse med denne; thi naar der Tirsdag eller Onsdag Formiddag Kl. 9 ringedes til Kateki­ sation, skulde alle, baade offentlige og private Skoler, skifte*) 1 Trinitatis Skoles Fundats hedder det, at Skolen skal ligge

saa nær som muligt ved Kirken, „paa det Skolebørnene ej ved al for lang Gang til Bøn i Kirken at holde fra deres Op- lærelse skulle forhindres.“