KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

11

T r i n i t a t i s Sogn uden Betaling undervises,“ og naar Skolen kom til Midler, skulde „de allerfattigste med nød­ tørftig Kjol og Brød forsynes.“ Hofpræst Liitken havde for Tavlepengene af de to sidste Tavler i Slotskirken holdt to Studenter, en dansk og en tysk, til at undervise en Del fattige Børn. Da disse Tavlepenge i Februar 1710 bleve henlagte til den alminde­ lige Fattigkasse, ønskede Liitken. at Skolerne maatte holdes paa Silkehuset, der var Fattigvæsenets Ejendom. Men Fattigbestyrelsen ansaa det for alt for kostbart „i disse be­ sværlige Tider“ at betale for nogle faa Børns Undervisning 114 Bd. aarlig til 2 Skolemestre foruden fri Bolig, „helst siden nu fast ved alle Kirkerne i Kjøbenhavn ere indrettede danske og tyske Skoler, hvori fattige Børn for intet under­ vises.“ Denne Opfattelse fik Medhold i Reskr. af 2. Ja­ nuar 1711, der henviste de nævnte Børn til de bestaaende Skoler ved Kirkerne. Foreløbig standsedes Skolernes Udvikling ved Pesten 1711. Om Helliggejstes Skole hedder det, at Børnene ved Pesten „enten vare bortstrødde heller næsten mesten Del bortdød.“ Først henimod Oktober 1712 begyndte denne Skole „igjen at faa nogen tilstrækkelig Tal Skolebørn ind­ samlet.“ Om Nikolaj Kirkes Skoler bemærker Sognepræsten ved Aaret 1711: „Men saasom strax samme Aar den kgl. Residentsstad af Herrens Haand for vore Synders Skyld med den grumme Pestes Plage blev hjemsøgt, saa maatte disse som de andre Skoler her i Staden imidlertid ophæves, indtil den gode Gud igjen af sin Barmhjærtighed lod Plagen ophøre.“ I Pestens Tid døde begge Skolemestrene tillige med den største Del af Skolebørnene, „saa at da Skole­ gangen det følgende Aar 1712 igjen skulde begynde, var ganske faa af de forrige Børn tilbage.“ •' A f Reskr. af 2. Januar 1711 synes det at fremgaa, at der allerede den Gang fandtes Skoler ved alle Kirker, men fleres Bestaaen var endnu ikke sikret, da der ikke var til­ lagt dem bestemte Indtægter. Dette var hverken Tilfældet