KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

7

væsenets første Indretning tænkte man imidlertid ikke paa at tilvejebringe en systematisk Ordning, opretholdt, ved faste kommunale Bidrag. Det varede henved hundrede Aar endnu, inden man kom til Erkjendelse af, at Skolevæsenet var en Samfundssag. Man oprettede spredte Skoler og tog sin Tilflugt til den private Godgj ørenhed for at faa Sagen bragt i Gang. Denne Tillid skuffedes heller ikke; thi der kom forholdsvis rige Gaver ind til Skolerne, og af Forteg­ nelsen over Bidragyderne ses det, at det var Folk af alle Samfundsklasser, lige fra Kongehuset og Hoffolkene ned til Tjenestetyende. Regeringen støttede Bevægelsen ved at til­ lade Bækkeners Udsættelse ved Kirkedørene*) og under­ tiden tillige ved at tillægge Skolen Indtægt af en Tavle i Kirken; derhos fik Lærerne Løfte om Befordring efter nogle Aars Tjeneste. Den første af de saaledes oprettede Almueskoler i Kjø- benhavn var H e l l i gg e j stes dans ke Skol e. Den stif­ tedes 1702 af Sognepræsten Frants Thestrup, om hvem Pontoppidan bemæi’ker, at han „begyndte i Troen med en ringe Kapital, men fandt saa stort Bifald i sit kristelige Foretagende, at Skolen snart kom i en florerende Tilstand og bevægede Stadens øvrige Menigheder til at efterfølge samme Exempel.“ Skolens Fundats („Bevilling“) er fra 7. Marts 1702. I denne hedder det, „at eftersom her udi Vores Kongelige Residentsstad findes adskillige fattige Folk, som ej formaar deres Børn til Skole at holde, her ej heller rettelse som et „gudeligt Værk“, og ved flere Gaver findes Bemærkninger som disse: „Af et Guds Barn, som i Henseende til de mange nøgne Skolebørn ønskede, at nogle af dem kunde blive klædte“, eller „af de Penge, som Guds Børn for­ leden Aar leverede mig med Begjæring, at nogle af de fat­ tige, nøgne og barfodede Skolebørn deraf maatte forsynes med Klæder, Sko og Strømper“. *) Af Skolernes Regnskaber ses det, at disse Bækkenpenge udgjorde ret anselige Summer, saaledes ved Nikolaj Kirke 1707 omtr. 299 Rd. og 1708 omtr. 309 Rd.