KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

167

der i Anordningen er udtalt.“ Exempelvis kan anføres, at Frelsers Skole havde ikke engang alle de Fag, som for­ dredes i Almueskolerne. I Holmens Skole var den intel­ lektuelle Undervisning indskrænket til 10 å 12 Timer om Ugen. I Nikolaj Skole underviste 2 Lærere samtidig i samme Lokale, og i Frelsers, Trinitatis og Helliggejstes Skoler gik Børn fra 6 til 15 Aar i samme Klasse, da der kun fandtes 1 Klasse for hvert Kjøn. I Nikolaj Skole un­ dervistes i Naturhistorie og geometrisk Tegning, og i Frue og Trinitatis Skoler i Tysk, men efter den hele Time- og Klasseordning næppe med stort Udbytte. A t der i de fleste af Skolerne var Heldagsundervisning fik under disse uheldige Omstændigheder mindre Betydning. Det var en vanskelig Sag at forbedre disse Forhold, især da Skolerne stode under forskjellige Bestyrelser, som vare uden indbyrdes Forbindelse, ja ikke engang havde en fælles Overbestyrelse. Ved Anordningen af 1844 kom de vel til at staa under Skoledirektionen, hvad Undervisningen angik; men i alt, hvad der vedrørte Økonomien og Lærer­ posternes Besættelser, vare de ganske uafhængige. Denne isolerede Stilling holdt dem uden for den Bevægelse, der førte de andre Skoler fremad, saa at foreløbig indførtes kun ganske enkelte Forbedringer. Saaledes forenedes 1848 de to Afdelinger af Holm.ens Kirkeskole, der under Navn af Korskolen og Friskolen havde haft hver sin særlige Økonomi, og paa samme Tid blev Undervisningen dér tillige udvidet. Men først henved 20 Aar efter de andre offentlige Skolers Reform fik Kirkeskolerne en tidssvarende Omdannelse.*) Allerede 1844 satte et Udvalg af Direktionens Midte sig i Forbindelse med Kuratellerne, hvorpaa Borgen s. A . forelagde Udvalget et Forslag, der gik ud paa at fordele Bøi’nene saaledes, at nogle Skoler optoge blot Drenge, andre blot Piger, samt forøge Børnetallet og lade den ene Halv*) Om de langvarige Forhandlinger, se Aarsberetningerne for

■ 1854 og 1856.