KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

164

Yed forskjellige Overgangsbestemmelser forebyggede man, at der samtidig skete en talrig Oprykning paa højere Løn, saa at hele Systemet først vilde være udfoldet den 1. Januar 1879. Privatskolerne. Reformerne i det offentlige Skolevæsen havde ikke stor Indflydelse paa de Skoler, som udelukkende eller for en Del bestode ved egne Midler. De først­ nævnte, 10 i Tallet, vedbleve i samme Antal og med omtrent, samme Børnetal (mellem 6 og 700). Antallet af de Skoler, som for en Del hestode ved egne Midler eller understøttedes af Selskaber, vexlede mellem 13 og 15. Flere Trossamfund uden for Folkekirken støttede Oprettelsen af Privatskoler, af hvilke Me t o d i s t e r n e s og I r v i n g i a n e r n e s dog vare ubetydelige. Derimod toge K a t o l i k k e r n e sig med mere Iver og større Held af Skolevæsenet. Foruden den tidligere hestaaende Menighedsskole oprettedes 1861 „den hellige Josefs Søstres Skole“ , med hvilken forenedes et Pensionat for fattige, til Dels forældreløse Børn, og allerede Aaret efter havde denne Skole 129 Børn. Senere stiftedes „den hellige Josefs Søstres franske Skole“, og de tre katolske Skoler talte 223 Børn i 1869. Siden er der endnu oprettet en fjerde katolsk Skole i Hovedstaden, alene for Drenge. (Hertil kommer en katolsk Pigeskole paa Frederiksberg og den katolske Højskole i Ordrup). Skoledirektionen i Kjøben- havn maatte idelig vaage over, at Katolikkerne i deres religiøs - pædagogiske Iver ikke overtraadte de hestaaende Anordninger, og den havde i Begyndelsen flere Konflikter med Skolernes Bestyrelser. Børnetallet i de til Dels ved egne Midler hestaaende Skoler holdt sig ømtrent uforandret i en Aarrække og begyndte først at stige efter 1852. Det udgjorde:

1844: 1579, 1848: 1662, 1852: 1588, 1856: 1817,