KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

6

Privilegier under 27. Marts 1641, og herved fik Menigheden Tilladelse til at lade bygge og indrette en tysk Læse-, Skrive- og Begneskole, hvis Disciple skulde synge i Kirken og ved Ligfærd. Man maa snart efter have begyndt paa Skolen; thi 1643 gav Kammersekretær Frederik Grynther 1000 Bd. til den tyske Skole, som man da var ved at opføre, og til Skolehuset gav han særlig 100 Rd. Korfits Ulfeld, Doktor Sperling og andre bidroge ogsaa med Pengegaver. Der op­ førtes et grundmuret Hus ud til Nørregade, og da Skolens Formue steg ved Gaver og Legater, fik Børnene senere fri Klæder. Til disse faa Skoler, alle af lokal Natur, indskrænkede det offentlige Skolevæsen sig indtil Frederik den fjerdes Tid. oprettedes i Hamborg og andre nordtyske Byer Almueskoler ved Kirkerne, og en lignende Virksomhed begyndte ogsaa i Kjøbenhavn, da flere nidkjære Præster i Hovedstaden havde levende Interesse for Sagen. Blandt disse maa nævnes: F r a n t s Ju l i u s L i i t ken , tysk Hofpræst 1704— 1710, F r a n t s T h e s t r u p ved Helliggejstes Kirke 1698— 1709, senere Biskop over Aalborg Stift, Ch r i s t e n V i l l u m s e n W o r m ved Nikolaj Kirke 1699 — 1707, ved Frue Kirke 1707— 1711 og derpaa Biskop over Sjællands Stift til 1737, samt Jakob L o d b e r g ved Nikolaj Kirke 1707 — 1711, ved Frue Kirke 1711— 1718 og siden Biskop i Fyn. Disse Mænd betragtede det som en Barmhjærtighedsgjerning at oprette Skoler for fattige Børn, og i Overensstemmelse med denne Tankegang vilde de ikke blot give Børnene Under­ visning, men ogsaa Mad og Klæder*). Ligesom ved Fattig*) I Reskripterne og Regnskabsbøgerne nævnes Skolernes Op Den pietistiske Bevægelse fremkaldte i Danmark den første Begyndelse til et ordnet Almueskolevæsen saa vel i Hovedstaden som paa Landet. Ved privat Velgjørenhed