KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

152

Spørgsmaalet den Gang stillet i Bero. Men da Lærerlønnen forbedredes 1855, forbøjede man Skolepengene med 16 Sk. maanedlig, i Forventning om derved at kunne dække en Del af den forøgede Udgift. Forhøjelsen havde imidlertid den uformodede Virkning, at mange Børn toges ud af Be­ talingsskolerne, saa at disses Børnetal i Løbet af Aaret 1856 sank fra 3211 til 2732, medens Friskolernes Børnetal steg fra 1271 til 1747. Fra dette Tidspunkt begynder en væsent­ lig Forandring i Forholdet mellem Børnetallet i de to Slags Skoler. Før 1856 havde Betalingsskolerne henved 3 Gange saa mange Børn som Friskolerne; nu voxede disses Børne­ tal saa stærkt, at det efter 10 Aars Foi'løb overgik Beta­ lingsskolernes. Direktionen søgte nu Midler til at indskrænke den ubegrænsede Frihed, som Forældre havde til at sætte deres Børn i Friskoler, og i formentlig Overensstemmelse med Grundlovens § 90 foreslog den 1856, at Forældre skulde tilvejebringe U f o rmu e n h e d s a t t e s t , før deres Børn optoges i Friskolerne. Kommunalbestyrelsen billigede dette; men Ministeriet fandt, at det vilde være en væsentlig Afvigelse fra Anordningen af 1844, som paa ingen Maade kunde an­ ses tilladt ved Grundlovens § 90 og tillige vilde stride mod den siden 1814 bestaaende Ordning af Skolevæsenet over hele Landet. Da man ikke ad denne Vej kunde formindske Skole­ udgifterne, søgte Boi’gerrepræsentanterne at naa det samme Maal ved at foreslaa en F o r e n i n g af F a t t i g - og F r i ­ s ko l e rne . Allerede 1846 rejstes dette Spørgsmaal første Gang, og senere kom det igjen 1852, 1853, 1856 og 1858, men mødte stadig Modstand hos Skoledirektionen og Kom­ missionerne, kun ikke hos den administrerende Direktør. Nogle Aar senere bragtes det paa Bane af en privat Mand, i det Distriktslæge, Dr. med. Brandis 1861 i en Avisårtikkel om Fattigdommens Tiltagen i Kjøbenhavn henledede Op­ mærksomheden paa de to Kjendsgjerninger, at Friskolernes Børnetal i de senere Aar var steget langt stærkere end