KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

127

bringe pekuniære Ofre for Skolevæsenets Forbedring. Naar Udgiften til det offentlige Skolevæsen steg fra 40000 Ed. i 1844 til 115000 i 1852, altsaa til henved det tredobbelte i disse faa Aar, er denne Stigning et talende Vidnesbyrd om, at Kommunalbestyrelsen anerkjendte Skolevæsenets Betydning. Kjøbenhavn blev derfor i Pressen fremstillet som et lysende Exempel for andre Kommuner, og Landsby- og Kjøbstad- lærerne, der faa Aar forud havde begyndt Kampen for Skolens Keform, fik Anvisning paa hellere at henvende sig til Kommunerne end til Legeringen om Hjælp. Fra 1844 begyndte Direktionen at opfylde den siden 1814 tilsidesatte Befaling om Offentliggjørelse af aar l i ge B e r e t n i n g e r omSkolevæsenet og leverede herved et værdi­ fuldt Materiale til Kundskab om Kjøbenhavns Skolevæsen og dets fremskridende Udvikling, længe før Staten eller .andre Kommuner paabegyndte lignende periodiske Beret­ ninger. — Med Faltigskolemc var der i Tidsrummet 1834— 44 foregaaet flere Omskiftelser, saa at de sidstnævnte Aar frem- traadte med en hel anden Ordning. Garnisons Pigeskole og Trinitatis Pigeskole vare ophævede, med det samme de derværende Arbejdshuse nedlagdes, den første Skole 1838, den anden 1840. Bredgadens Pigeskole var ogsaa ophævet, og i Nikolaj Arbejdshus var der kommet en Pigeskole i Stedet for den tidligere Drengeskole., Der var altsaa kun 4 egentlige Fattigskoler tilbage, nemlig Bredgadens for D renge, Frue og Nikolaj for Piger og Frelsers for begge Kjøn. Ved Udgangen af 1844 talte disse fire Skoler i alt 25 Klasser med 832 Børn. Hertil kom Børnetallet i Opfo­ stringshuset, Skolen paa Almindelig Hospital og Tvangs­ skolen paa Ladegaarden. Ved Nedlæggelsen af de to Arbejdshuse bleve de derværende Klasser fordelte mellem de øvrige Skoler; men herved synes der at være opstaaet et sandt Virvar i Klasse­ inddelingen ; thi i de to tilbageblevne Pigeskoler fandtes i Maj 1844: 11 Klasser, af hvilke de 8 vare øverste Klasser,