KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

1 2 6

uden Tilladelse, i vestre Betalingsskole endogsaa 4/s af samt­ lige Børn. I de fattigere Kvarterer som Kristianshavn og Nørrebro var Forholdet naturligvis ikke slet saa godt. Den forbedrede Skolegang maatte med rette betragtes som for­ nemmelig tilvejebragt ved den Orden og Tugt, der stedse mere og mere konsekvent gjennemførtes i Skolerne, men var ogsaa for en Del fremkaldt ved Anvendelsen af de Tvangs­ bestemmelser , som indførtes ved den nye Skoleanordning. Dog anvendtes Mulkteringen med Skaansomhed, kun mod de værste Forsømmere, og først efter at Forældrene vare indkaldte til nærmere Forklaring. Der indførtes samtidig med Beformen en skarpere Ko n t r o l m ed Op f y l d e l s e n af Un d e r vi snin gsp l i g t en. Naar Skemaerne over de skolepligtige Børn efter April Flyttedag vare udfyldte i alle Buse, bleve de gjennemgaaede af Direktøren, hvorefter de Børn, der ikke fik Undervisning, og de, der antoges at nyde utilstrækkelig Hjemmeundervis- ning, bleve indkaldte til Overhøring, saa at det i Aarsberet- ningen for 1846 kunde fremhæves: „Ved de trufne Foran­ staltninger vil der være sørget for, at intet Barn i Staden kommer til at mangle Undervisning og Skolegang, som ikke forsætlig unddrages derfra.“ Den Tillid, som de offentlige Skoler erhvervede sig hos Befolkningen, gav sig til Kjende i en stærk Tilgang de første Aar efter Beformen. Medens Børnetallet i Fri- og Betalingsskolerne 1844 udgjorde 2929, beløb det sig i 1850 til 8942 og var altsaa steget med 35 pCt. Betalingsskolerne voxede stærkere end Friskolerne, og i Fattigskolerne var Børnetallet aftagende. Omtrent 80 pCt. af Eleverne i de offentlige Skoler vare Børn af Haandværkssvende og Arbejds- mænd. Vel havde den administrerende Direktør Hovedfortjene­ sten af at have gjennemført Beformen; men han støttedes dog virksomt af Skolekommissionerne og Inspektørerne og især af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse, som med stor Bedebonhed imødekom de idelige Krav, der stilledes om at