KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

123

mere Anerkjendelse, og overhovedet synes en pædagogisk Bevidsthed, der forhen savnedes alt for meget, at udbrede sig stedse mere og mere blandt Skolens Lærere, hos hvilke der ikke hidtil har været fordret, og paa Grund af For­ holdene ikke vel har kunnet været fordret pædagogisk Dan­ nelse som Betingelse for Ansættelse“. D en i ndbyrde s Un d e r v i s n i n g s Me t ode , som uden for Kjøbenhavn var stærkt paa Retur og kun havde boldt sig oppe i Hovedstaden paa Grund af det store Børnetal i de derværende Forbere­ delsesklasser, tabte efterhaanden ogsaa i Anseelse her, i det den fortrængtes af „den schouboeske Metode“, opkaldt efter Cand. theol. A . J. Schouboe * ) . I Erkjendelse af det mangelfulde i den Undervisning, som Børn kunne give andre Børn, bestræbte han sig for at inddrage samtlige Elever under Lærerens umiddelbare Paavirkning. Det lykkedes ham ogsaa, uagtet hans Klasser talte 100 Børn og derover, og ban gjennemførte sin Metode med et Liv og en Dygtig­ hed, der bødede paa dens Mekanisme. Den administrerende Direktør paalagde de øvrige Elementarlærere at gjøre sig bekjendt med denne Metode, som derved bredte sig til flere af Byens Skoler. Ved U n d e r v i s n i n g e n s F o r d e l i n g me l l em Læ ­ rerne stræbte man at forene Klasse- og Fagundervisningens Fordele. For at Undervisningen ikke skulde udstykkes mellem et stort Antal Lærere, blev der i hver Klasse ansat en H o v e d l æ r e r , som havde de vigtigere Fag undtagen Skrivning og Regning, i hvilke Discijsliner der var særlige Lærere ligesom i Sang, Tegning og Gymnastik. Den samme Lærer var i Regelen Hovedlærer i to paa hinanden følgende Klasser. U n d e r v i s n i n g s a p p a r a t e r anskaffedes af bedste Slags, og ved de Bevillinger, som hertil opførtes paa det

*) Lærer ved Frue Skole fra 1840, Viceinspektør ved vestre Betalingsskole 1847— 53, død sidstnævnte Aar af Kolera. Om Metoden se Aarsberetningen for 1853.