KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

109

sættelse til Direktionen. Udenfor de tekniske Dag maatte ingen antages som Lærer ved de offentlige Skoler, der ikke var teologisk Kandidat, Seminarist eller Student; derimod blev der ikke fastsat bestemte Fordringer for Prøven over Institutbestyrere, uagtet nogle af disse i 1885 havde indgivet et Andragende herom til Revisionskommissionen. Medens Forhandlingerne om Skolereformen stode paa i 1834— 44, indførtes der dog adskillige Forbedringer i Hoved­ stadens Skolevæsen; thi Stenersen Grads Artikkel og Revi­ sionskommissionens Udnævnelse havde i høj Grad henvendt den offentlige Opmærksomhed paa Skolevæsenet. I Følge Revisionskommissionens Betænkning fordelte Børnetallet sig 1834 saaledes mellem de forskjellige Skoler: Kommuneskolerne..................................................... 2727 Fattigskolerne............................................................ 1590 Kirkeskolerne ............................................................. 619 Andre Menighedsskoler ........................................ 650 Skoler under egne Bestyrelser........................... 979 Skoler, som til Dels bestode ved egneMidler 732 Egentlige Privatskoler........................................... 4309 Ialt. .. 11606 A f Moinmimeskttlcrncs Børn fandtes 1088 i 13 ind­ byrdes Undervisnings Klasser, 255 i 7 Dagklasser, 863 i 27 Aftenklasser, og Resten i Garnisons Sogns Skole for Børn af civile Forældre samt „Kommissionsskolerne“. Disse sidste bleve dog ikke længe efter afløste af offentlige Dag­ skoler. I Fr ue S o gn ordnedes Børnene i 3 opadstigende Klasser for hvert Kjøn og samledes tillige i én Bygning. De fik en mere udvidet Undervisning end i noget andet Sogn; i øverste Drengeklasse havde man saaledes fra 1832 delt Heldagsundervisning (Kl. 8 — 11 og 3— 5) og blandt Klassens Fag vare Tysk, Historie og Geografi. I Dag