KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

106

fandt Sted. Herpaa vilde Regeringen ikke gaa ind, og den 15. Juli 1842 forelagdes Lovudkastet i Ø s t i f t e r n e s S t æn d e r f o r s am l i n g . I den Skikkelse, hvori det her fremlagdes, indeholdt det kun følgende væsentlige nye Be­ stemmelser: Skolerne skulde adskilles i Friskoler og Be­ talingsskoler, og Valget mellem disse overlades Forældrene; Kommissionerne skulde selv diktere og inddrive Mulkter; der skulde ansættes en administrerende Direktør og des­ uden 2 i TTndervisningsvæsenet erfarne og kyndige Mænd som Inspektører for alle Skolerne. Under Stændernes Forhandlinger blev Forslaget gjort til Gjenstand for Omtale i Pressen. De betydeligste af disse Udtalelser fremkom fra S t ene r s en Grad*), der havde givet Stødet til Reformbevægelsen, og fra D. Gr. Monrad* * ) , der som Borgerrepræsentant havde Sæde i Skoledirektionen. Pastor Grad underkastede Forslaget en meget skarp Kritik og fandt, at det var „et .i alt væsentligt mislykket A r ­ bejde“ ; Monrad ønskede derimod kun en Række mindre Ændringer. I 1842— 43 foretog Monrad med kongelig Under­ støttelse en Udenlandsrejse, paa hvilken han gjorde sig be- kjendt med Skolevæsenets Ordning i flere af Evropas større Stæder for ad den Vej at vinde Erfaringer, som kunde være vejledende ved den forestaaende Omordning i Kjøben- liavn. Efter sin Hjemkomst udgav han: „Om Skolevæse­ nets Ordning i flere store protestantiske Stæder med For­ slag til dets Reorganisation i Kjøbenhavn,“ hvoraf 1ste Hæfte udkom 1844, indeholdende en Beskrivelse af Skole­ væsenet i Berlin, men ingen Forslag om kjøbenhavnske Forhold, og siden udkom der ikke mere. Den nedsatte Stænderkomité (Professor David, Etats- raaderne Bang og Estrup, Provst Piesner og Grosserer Meinert) afgav sin Betænkning den 7. September 1842, hvori den væsentlig indskrænkede sig til at undersøge Lovforsla*) Dansk Ugeskrift. 1842, Nr. 22.

**) Flyvende politiske Blade Nr. 5.