KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

103

tidendens. I korte Omrids skildres Skolevæsenets virkelige Tilstand, og der fremsættes forskjellige Forslag til en bedre Ordning, saaledes, at indrette flere Skolelokaler, men sam­ lede i Skolegaarde, at fordele Skoledistrikterne paa en mere hensigtssvarende Maade, at hævde Skoletvangen bedre end hidtil, at tilvejebringe dygtigere Lærere ved en skærpet Prøve og bedre Løn, at oprette „Politiskoler“ (svarende til den senere Extraskole) for forsømte Børn, at sondre de offentlige Skoler i Fattigskoler og Almueskoler, saaledes at der betaltes Skolepenge for alle Børn i de sidste (da det efter Forfatterens Mening ellers vilde blive uoverkommeligt i Længden for Stat eller Kommune at sørge for det voxende Børnetals Undervisning), og endelig at sætte en Direktør i Spidsen for bele Skolevæsenet og tillige, naar de adsplittede Klasser bleve samlede i Skolegaarde, ansætte en Inspektør ved hver af disse. De fleste af disse Forslag vare særdeles formaalstjen- lige og bleve til Dels senere satte i Værk. Denne Afhandling vakte et overordentligt Børe.Kan­ celliet vaagnede af sin Søvn, og skjønt Offentligheden hayde udtalt sig for, at man hellere burde gjennemføre Beformer ad den administrative Vej fremfor ved Lovgivningens Hjælp, udvirkede det en kgl. Besolution af 16. December 1834, hvorved der blev nedsat en Kommission til at revidere Beglementet a f 1814. Den bestod af et Medlem af Magi­ straten (Justitsraad, Baadmand Mun t e r ) som Formand, et Medlem af Fattigdirektionen (Major Mango r ) og 3 af Hovedstadens Præster ( Br o r s on , B o t h e og Waag e ) . Da Fattigdirektør Mangor, der vel havde Sæde i Skole­ direktionen, næppe blev valgt som Medlem af denne, sad der altsaa ikke et eneste Medlem af Direktionen i den nedsatte Bevisionskommission, hvilket er ganske betegnende for Kancelliets Forhold til Direktionen. I den Opgave, man stillede Kommissionen, sporedes Virkningerne af Pastor Grads Afhandling; thi det blev paa­ lagt Kommissionen i Særdeleshed at have sin Opmærksom-