KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

102

1830 havde gjort Direktionen opmærksom paa den store Trang til Skoler i dette Sogn og gjentog dette 1831 og 32, foretog Direktionen dog intet, skjønt der det sidstnævnte Aar gik over 500 skolepligtige Børn uden Undervisning i Trinitatis Sogn, og Præsterne beklagede sig over, at de udsatte sig for bitre Bebrejdelser, naar de indkaldte de Forældre, hvis Børn manglede Undervisning, uden at kunne give dem andet end Haab — og et fra Aar til Aar skuffet Haab — om Undervisning for deres-Børn. Direktionen svarede kun, at den havde gjentaget sin Indstilling til Kan­ celliet. Da Haabet om at faa Manglerne afhjulpne ad sæd­ vanlig Vej blev skuffet, og der paa Listerne for 1833 fandtes 740 Børn uden Undervisning, greb Kommissionen til det Middel at bede Direktionen forelægge Kongen Sagen. Vare Forholdene end ikke saa slette i andre Sogne, bleve dog ogsaa dér Lovens vigtigste Bestemmelser tilsidesatte af Av- toriteterne selv. Det bele Maskineri var gaaet istaa. D i­ rektionen kunde intet gjøre selv, og Kancelliet var aldeles døvt selv for de mest indtrængende Forestillinger. Da vaktes Myndighederne ved en Afhandling i Maa- nedsskrift for Litteratur 1833 angaaende det kjøbenhavnske Skolevæsen. Denne Afhandling, der senere udkom i Sær­ tryk under Titel „ A n k e r , Øn s k e r og F o r s l a g med He n s y n til A l mu e s k o l e v æ s e n e t i K j ø b e n h a v n “, blev foranlediget ved en Anmeldelse af daværende Stifts­ provst Fabers Skrift om Almueskolevæsenet i Danmark og sluttede sig som Supplement til denne Bog, der ikke om­ talte Hovedstadens Skolevæsen. Forfatteren viste sig senere at være P. C. Stenersen Gad (Kapellan ved Trinitatis Kirke 1831— 45, i flere Aar Formand for Trykkefriheds- selskabet, senere Biskop over Laaland-Falsters Stift, død som Biskop i Fyn 1851). Som Præst i det store, folkerige og skolefattige Trinitatis Sogn havde han haft god Lejlighed til baade at kjende Skolevæsenets Siethed og Avtoriteternes Ligegyldighed. Han forelagde derfor Sagen for Offentlig­ heden, og det i en ganske anden Fremstilling end Kollegial