KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

100 Vajsenhuscts Selvstændighed blev i dette Aarhundrede vedvarende respekteret, hvorfor det i højere Grad end forhen førte en af de øvrige Skoleforhold i Hovedstaden uberørt Tilværelse. 1811 begyndte Skolen med de 21 Plejebørn, som fandtes i Kjøbenhavn; men da dette Tal var saa ringe, aabnedes Skolen ogsaa for andre Børn. Børnetallet tiltog saa stærkt, at Skolen maatte udvides, og i 1826 talte den 174 Børn. Ingen af Vajsenhusbørnene vare paa Stiftelsen, men alle anbragte hos Plejeforældre; og da Spørgsmaalet om Tilraadeligheden af at gjenoprette Internatet atter frem­ stod 1826, blev det ved kgl. Resolution besvaret benæg­ tende. — De fleste mindre Privatskoler vare i en daai'lig Til­ stand, og det synes, som om Direktionen ogsaa her har baaret Hovedparten af Skylden; thi om Prøven for Institut­ bestyrere hedder det i Revisionskommissionens Betænkning 1834: „Prøvens Strænghed beror ikke sjældent paa, hvor vidt der haves Trang i et Sogn til flere Skoler, eller om dette deraf har et tilstrækkeligt Antal. I Almindelighed er Prøven let; den beviser derfor meget lidt. Ikke sjældent have Personer, som have prøvet deres Lykke paa forskjellige Yeje i Livet, til sidst troet at kunne finde deres Ophold ved Oprettelse af en Skole“. Stenersen Gad erklærer endogsaa, at mange private Skolebestyrere „kunne ikke skrive deres Modersmaal ortografisk rigtig, end sige opløse en Sætning i dens Dele eller gjøre Regnskab for Metodikkens og Pæda­ gogikkens første Regler“ . . „A t undervise Børn, at fore- staa en Skole, dertil tiltror næsten enhver sig Indsigt og Duelighed, som ikke bører til den laveste Arbejdsklasse“. Ma g i s t r a t e n s B l e g d ams s k o l e led saa meget i Krigsaarene, at Professor Guldberg ved Blaagaard Semi­ narium, der interesserede sig levende for Skolen, lod en Kollekt gaa om blandt Stadens Grosserere, hvorved ind­ samledes c. 1600 Rd. Da Frederik den sjette tilmed 1812 skjænkede Skolen en Gave paa 2000 Rd., og da det ved