KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

99

til 1831 paa Grund af Børnetallets Tilvæxt 3), hver delt i to Afdelinger. Derhos synes ' Disciplinen at have været mindre god, da det jævnlig var nødvendigt at udsætte Børn paa Landet paa Grund af slet Opførsel. Børnetallet, som 1815 var sunket ned til 42, steg i de næste Aar, indtil det i 1825 udgjorde 154, men maatte atter i det følgende Tiaar nedsættes meget betydelig. Først i 1835 kom det atter op over 80, steg derpaa i nogle Aar til over 100, men har siden 1843 holdt sig i Nærheden af 90. Det skyldtes især den nidkjære Forstander, Cand. theol. Ra smu s Bo r c h (1803— 44), at Opfostringshuset atter kom paa Fode efter sit Forfald. Skjønt Kirkeskolerne havde deres egne Bestyrelser, bleve de dog næppe uberørte af den gjennemgaaende slette Til­ stand i det offentlige Skolevæsen. Vel optoges i Under­ visningsplanerne nye Fag som Naturhistorie og Tysk, men i Følge Vidnesbyrd fra en senere Tid har det næppe været meget bevendt med denne Undervisning. Derimod blev Sangundervisningen dreven med Iver. Understøttelsen i Klæder og Brød synes at være bleven indskrænket; saaledes var det i nogle Skoler kun Kordrengene, som fik Klæder. I Trinitatis Skole havde ikke alle Børn fri Undervisning; 1834 betalte nogle 1 a 2 Mk. maanedlig. Enkelte nye Legater kom endnu til, og i 1821 fik Frue Skole en ny Bygning- I Aarsberetningerne i Kollegialtidenden opføres Kirkeskolerne altid sammen med de andre „Menigheds- skoler“ (2 i Petri og 1 (fra 1822: 2 ) i Frederiks Menig­ hed, 1 reformert, 1 katolsk og 2 jødiske Skoler). chow, Mallings store og gode Handlinger, Hallagers tyske Læsebog, Thiemes Næring for den sunde Menneskeforstand, Canipes Sædelære, Barens Vejledning til at kjende Gud, Balles Lærebog, Thonboes Bibelhistorie, Munthes Danmarks­ historie, Thonboes Geografi, Udtog af Bredows Verdenshi­ storie, Funkes Naturhistorie, Cramers Regnebog, Nielsens Materialier til Hovedregning og Jacobis Hovedregnings­ tabeller. 7*