KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

93

men efter alt at dømme, maa den have været simpel. Under­ visningsfagene vare Religion, Læsning, Skrivning, Regning, Retskrivning og enkelte Steder i Dagskolerne lidt Geografi og Tysk. Hertil kom i Pigedagskolerne Haandarbejde. Den 3dje Hovedklasse blev aldrig oprettet; ligesaa gik det med den udvidede Haandgjerningsundervisning, med Badning for Piger og med de offentlige Opsyns- og Øvelsesskoler. Uagtet de for Konfirmandprøven ved Reskr. af 21. December 1825 fastsatte Regler ikke toges meget strængt, fandtes der i alle Skoler Børn, som ikke kunde konfirmeres paa Grund af mangelfulde Kundskaber, hvorfor det ikke var usædvanligt, at de gik i Skole til 20 Aars Alderen. 1832 var der i Følge Stenersen Gad én Aftenskole, i hvilken de fleste Elever havde fyldt det 16de, og nogle det 21de og 22de Aar. „Den, som ikke af Erfaring véd, hvorledes det i hine Tider gik til ved de saakaldte Examina, skal have ondt ved at gjøre sig nogen Forestilling derom; et af de karakteri­ stiske Træk ved samme var, at dersom vedkommende Med­ lem af Skolekommissionen var til Stede, samlede han i en Krog af Værelset nogle af Børnene om sig og børte dem i et eller andet, medens Læreren i den anden Ende af Stuen holdt Styr paa de øvrige“ *). Til Trods for de saakaldte „Skolelove“ (o: Ordens- bestemmelser), som udstedtes 1816 og 1825 sammen med Instruxer for Lærerpersonalet, maa D i s c i p l i n e n og S k o l e n s hel e opd r a g e nd e V i r k s omh e d have været Under al Kritik. Exempelvis kan det anføres, at da i 1822 to Personer, den ene 23, den anden 19 Aar, som begge havde ført et omflakkende og ryggesløst Levned, og af hvilke den yngste endogsaa var straffet for Tyveri, ikke kunde brin­ ges til at modtage den nødtørftige Konfirmationsundervis­ ning, bleve de i Henhold til den Kancelliet ved kgl. Reso­ lution af 2. December 1812 indrømmede Bemyndigelse indsatte i Forbedi’ingshuset for at undervises og konfirmeres. Stener-

*) Skolens Ref orm 1853, S. 510.