KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

72

LAVSARTIKLER OG KONGEMAGT

at fastsætte en for alle Svende ensartet »Stykværks-, Uge- og Daglon«, lige­ som det udenvidere lægges i Lavets Haand at »beskikke» de fremmede Svende et Herberge. Men saa vist som dette Sidste ikke sker for Svendenes Skyld, men for at Mesterne, der behøve de fremmede Svendes Hjælp, »kunne vide dem desbedre at finde«, saa vist skulle sikkert begge Bestemmelser hjælpe til at skabe Forhold, der efter Tidens Anskuelser forringede Mulig­ heden af for dyre Priser. Artiklerne sige udtrykkeligt, at ingen Murmester maa besvære Nogen udover »en billig Daglon«, og saa maa det erindres, at en af Borgemestere og Raad dertil valgt Raadmand altid skulde være til­ stede i Lavets Møder. Forøvrigt indeholde Artiklerne endnu en Række Be­ stemmelser, blandt hvilke det her skal nævnes, at en Mester ikke maa for- somm e sine Drenges Undervisning eller bruge dem i »anden Bestilling, end Embedet til Drengens Forbedring vedkommer«; at ingen Mester maa tage en anden Mesters Svend, forinden denne til rette Stævnedag er skilt fra sin Mester; at ingen Svend maa g'jore sig nogen Frimandag eller anden ørkes­ løs Dag eller i det Hele forsomme sin Mesters Arbejde, at ingen Svend eller Dreng maa foragte sin Mesters Mad eller 01, o. s. v. I hele den her nævnte Ordning stod Murere og Tømrere ved Siden af hinanden, men helt igjennem vare deres Artikler dog ikke ens. Læretiden var forskjellig, kun to Aar for Tømrerne, men tre Aar for Murerne, og der var stor Forskjel paa den Ret til at holde Møder, der tillagdes de to Lav. Tømrerne maa holde fire aarlige Lavsmøder, et hvert Fjerdingaar, og saa endda, hvis det viste sig nødvendigt, otte yderligere Møder i Aarets øvrige Maaneder, altsaa i det Hele tolv Møder 0111 Aaret eller eet hver Maaned, men Murerne maa kun holde, siger og skriver, to Lavsmøder 0111 Aaret, det ene første Sognedag efter Pinse, det andet første Sognedag efter Jul, Alt selvfølgelig »paa fastende Stævne, foruden Drik og Gjæstebydelse«. Man sporger forgjæves om Grunden til denne store Forskjel, og den mod Murerne viste Strenghed bliver saa meget besynderligere, som f. Ex. Remsniderne, Skomagerne, Skræderne og Smedene stod med den samme Ret som Tøm ­ rerne, og Snedkerne med kun to regulære Møder havde dog ogsaa Ret til otte extraordinære Møder. Kun Væverne og Slagterne stilles lige saa knapt som Murerne, men Sporgsmaalet hvorfor bliver ikke lettere at løse derved1. En tredje Forskjel findes endelig i den Begrænsning, de to Lavs Skraaer satte for, hvor meget Arbejde en Mester maa paatage sig. Selvfølgelig maatte