KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

KONGELIGE BYGMESTERE

62

stad og Gliickstad. Paa en Omtale af ham skulle vi imidlertid ikke komme nærmere ind. Her er endnu kun Grund til at omtale een Stenwinkel til, nem ­ lig den Bygmester Oluf von Stenwinkel, der 1643 er virksom paa Slottet ved Nykjøbing paa Falster og derefter navnlig bygger Fortifikationer i Skaane og ved Kronborg. Det er ham, der er en af Hovedmændene i horsøget paa at vinde Kronborg tilbage fra de Svenske, og som , da Planen blev opdaget, den 18 Juli 1659 maatte bøde med Livet for sin Troskab mod Konge og Fædreland. Der er Grund til at nævne ham her, fordi han, da han fra Maj 1651 til Maj 1652 var ansat som en Slags Stadskonduktør i Kjøbenhavn, kom i Konflikt med Murerlavet i denne By, saaledes som vi nedenfor skulle høre. Om et dansk Murerlav høre vi første Gang under Kristian IV, hvad der forsaavidt er naturligt, som Byggevirksomheden under ham var i stærk Væxt, navnlig i Kjøbenhavn, hvor Lavet dannedes. Bosenborg og Børsen, Begensen, Rundetaarn og Trinitatis Kirke, Nyboder og Holmens Kirke vidne alle om det kraftige Liv, der rorte sig her. Kongen og hans Bygmestere vare stærkt beskjæftigede, og Hans von Stenvinkel den yngre synes ingenlunde at have haft en let Tjeneste. 1635 beordres han bl. A. til Flekkerø; han skal afgaa »strax, naar Vinden blæser til Vilje«, for at undersøge, hvorledes Fæstningsværkerne dér skulle anlægges, og han skal hurtigst muligt komme tilbage »med det første hollandske Skib, som vil henad Sundet«. Han skal saa medbringe de nødvendige Tegninger, efter hvilke han »strax« skal lade skjære en Model i Træ. Kongen vilde betjenes hurtigt og passede godt paa. I Januar 1636 sluttede han Overenskomst med tre Forretningsmænd om Op­ førelsen af 100 Boliger i Nyboder; da de vare færdige, fandt han dem imidlertid »falsk byggede«, og Hans von Stenwinkel fik Ordre til med vedkommende Mur­ mester at undersøge dem og give sin Betænkning over, »hvormange Penge de, som sig samme Bygning paataget haver, bor at kvittere for deres Forseelses Skyld«. Her søgte Kongen Hans von Stenwinkels Hjælp, men han kunde ved given Lejlighed ogsaa paakalde Andres Hjælp imod ham. Der foreligger endog to saadanne Tilfælde i 1635. Kongen havde i dette Aar tilskjødet sin Frille Karen Andersdatter to Gaarde i Læderstræde, og da der nu paa dem skulde foretages nogle Forandringer, var han ikke tilfreds med, at Hans von Sten­ w inkel begjærede 3000 Rdl. for, hvad der skulde bygges. Kongen skriver til Rentemesterne, at de skulde fornemme, hvor »nær de kunde gaa« Stenwinkel,