KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

60

KONGELIGE BYGMESTERS

Mester Morten Stenhugger, der formenes at være den Samme som den se­ nere kongelige Bygmester Martin Bussart. Mester Morten skal have Bet til at blive ved sin Gaard, han udi bor, den maa ikke berøves ham. Senere (1529) faar han og Hustru endnu Livsbrev paa Kronens Kloster i Slangerup, ligesom i 1537 Skjøde paa en Gaard i Malmø. Der er ingen Tvivl om, at Morten Stenhugger alias Martin Bussart har været en anset og vel­ stillet Mand, og da han flere Gange, som antydet, kaldes kongelig Bygmester, er det vel særlig som saadan, at han har vundet sin Stilling, men efter de foreliggende Oplysninger er det ikke muligt noje at udrede, hvilke Bygge­ foretagender han har forestaaet. Antages maa det dog, at han paa dette Omraade har været en af den nye Tids Mænd, han ægtede da ogsaa en Datter af Kristiern II’s tro Tjener, den tidligere Borgemester i Kjøbenhavn Hans Mikkelsen. Martin Bussart antages at være død i 1553.1 Samme Aar nævnes en Mester Jakob som Kongens Bygmester; han er væsentlig knyttet til Byggearbejder paa Kjøbenhavns Slot. I Begyndelsen af 1553 beordres han til at bese Slottets Grundvold, hvorefter det paalægges ham at bestemme, naar der skal bruges Murmestere, Tømmermænd og Snedkere, som Kongen skal forskrive. Samme Aar ægter han forøvrigt Prinsesseammen Kirstine og tillægges et vist aarligt Ophold af Aarhusgaard med fri Bolig i Aarhus. 1555 faar han Brev paa en Jord i Randers.2 Og nu følger den ene kongelige Bygmester efter den anden, Kornelius Altenav (1552), Herkules von Oherberg (1557), Hans von Diskow (1558), Fre­ derik Klingenberg (1560), Peter Bygmester (1564), Hans von Pascha eller Paaske (1564), Antonius von Obergen (1577), N ich il Caries (1581), Bastian Folmart (1581), Filip Brandin (1588) o. s. v., og særlig om Anton von Ober­ gen kan det oplyses, at han, der selv var fra Mecheln, 1578 personlig hen­ tede de ovenfor nævnte 31 Murmestere og Stenhuggere fra Nederlandene til Arbejdet ved Kronborg, ved hvis Opførelse han paa denne Tid maa betrag­ tes som den Ledende. Han blev forøvrigt ikke her i Landet. Fra 1594 til 1612 virker han som Stadsbygmester i Dantzig.3 Kronborg spillede en stor Bolle i Udviklingen; men selvfølgelig kjendte Tiden ogsaa andre betydelige Arbejder, saaledes f. Ex. Tyge Brahes Bygnin­ ger paa Hven og Kristian IV’s Frederiksborg. Ved dem alle støde vi paa Navnet Stenvinkel, og vi skulle derfor her kort dvæle ved nogle forskjel­ lige Bygmestere af dette Navn; der var nemlig flere.4