KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

KONGELIGE BYGMESTERE.

S o m ovenfor paavist var der noget Vandrende ved Mnrervirksomheden. Murerne rejste en Tid, som det tor antages, i »Selskaber«. Dette op­ hørte dog formentlig lidt efter lidt, og saa udviklede Forholdene sig saa- ledes, at den enkelte Murer maatte være heredt paa at blive forskreven snart til det ene, snart til det andet Sted, hvor der var et storre Arbejde i Værk. 1551 udgaar der kongelige Befalinger til de paagjældende Borgemestere og Baad, at Malmø By efter Tilsigelse af Lensmanden paa Kjøbenhavns Slot skal sende 7 Murmestere til Kjøbenhavn, Helsingør 3, Kjøge 1, Ystad 3 og Næstved 4. Det var i Alt 18, og i 1553 rekvireredes paa lignende Maade endnu flere, nemlig 24. Det var Byggearbejder paa Kjøbenhavns Slot, det gjaldt. Og ganske paa samme Maade gik det med Hensyn til andre Slotte- I November 1562 udgaar der Befaling om, at Byerne Bibe, Vejle, Horsens og Aarhus strax paa Foraaret skulle sende alle de Murmestere og Kalksla­ gere, der fandtes i dem, til Skanderborg, hvor Kongen vilde g'jore Slottet færdigt.1 Det er da kun naturligt, at ganske det Samme finder Sted overfor Tidens storste Byggeforetagende, det prægtige Kronborg. Her er der im id­ lertid ikke alene Tale om indenlandske, men tillige om fremmede Murere, der forøvrigt ogsaa vare søgte for. I September 1558 indskærper Kongen overfor Lensmanden paa Kjøben­ havns Slot Mogens Gyldenstjerne, at han maa lade Murmesterne arbejde paa Slottet, medens Dagen er noget lang, siden maa han forløve dem, dog ikke de Fremmede, der skulle bevares Vinteren over. Og selv de inden­ landske skulde han søge at sikre sig til fremtidigt Arbejde. Han skulde for-