KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

56

DE FØRSTE DANSKE MURERE

andre Fag, kunde de ganske sikkert ikke være Svende. For disse andre Fags Vedkommende tör det nemlig antages, at Fortegnelsen nævner Svende som Svende. Der forekommer i den ti Svende, der synes at have drevet Virk­ somheden for et tilsvarende Antal Enker (Kirstine Skræders Svend, Karen Bagers Svend o. s. v.) og ved Siden af dem undtagelsesvis endnu følgende fire Svende: Oluf Bryggers Svend, Morten Skræders Svend, Døve Jens’ Svend og Hans Matsens Svend. For at nogle af de opførte Tømmermænd kunne have været Svende, kan henvises til Murerne. Disse nævnes nem lig paa for- skjellig Maade. I Snarens Kvarter forekommer Clemith Murer, i Vester Kvar­ ter Jeppe Murer, Hans Murmester og Per Laurensen Murmester samt i Nörre Kvarter Jeppe Murer, Laurens Murer og Per N ielsen Murer, i Alt altsaa to Murmestere og fem Murere, 0111 hvilke sidste det formentlig kan antages, at de vare Svende. En saadan Antagelse er imidlertid næppe hold ­ bar. Den N icolaus Murer, der noget efter 1400 begraves foran den hellige Margretes Alter i Lunds Domkirke, har næppe kun indtaget en Mursvends beskedne Stilling, og mærkeligt skulde det være, 0111 de tre Repræsentanter for Murerhaandværket, som vi i det femtende Aarhundredes sidste Halvdel træffe i Kjøbenhavns ganske fornemme Danske Kompagni, maatte betragtes som Svende, fordi de kaldes Murere (ikke Murmestere). Nej, ad den Vej kan der næppe bevises Noget. Murer kan absolut be­ tyde Murermester, og Sagens Løsning ligger sikkert i, at Byggehaandværkerne indtog en særlig Stilling, her som i Udlandet. Om Forholdene i Nürnberg c. 1475 meddeles det, at de derværende Byggehaandværkeres Mestere og Svende væ sentlig stod ens. Svendene kunde arbejde selvstændigt og fik kun en lidet rin­ gere Lön end Mesterne.1 Under disse Forhold er det forstaaeligt, at Forteg­ nelsen over Kjøbenhavns vaabenøvede Mandskab ikke gjör Forskjel mellem Tømmermestere og Tømmersvende, mellem Murmestere og Mursvende. I det praktiske Liv kjendtes en saadan Forskel væsentlig ikke, og saa kommer hertil endnu særlig for Murernes Vedkommende, at de ganske sikkert førte en meget vandrende Tilværelse. De vare ikke hvert Aar tilstede paa det samme Sted, de samledes, hvor der blev bygget. I et Regnskab fra Bergens Kongsgaard for Sommeren 1518 findes et Afsnit med følgende Overskrift: »Thette register indeholder hwess penninge oc ware, som muremester haffve opboridt mett theris sellskaff vti arbedtzlön«, og andensteds oplyser Regn­ skabet, at dette Murerselskab kom fra Danmark, ligesom ogsaa at Rejsen