KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

54

DE FØRSTE DANSKE MURERE

der ere fra Tiden noget efter 1400, gjengive en Række Æmner fra det gamle Testamente og heriblandt en saare naiv Fremstilling af Babels- taarnet under dets Opførelse. Yi se en lille rund Bygning mellem to menneskelige Skikkelser, af hvilke den ene kun er delvis bevaret; men den anden er en arbejdende Mu­ rer i Tidens Dragt. Og der findes endnu en Fremstilling af en Murer ved sit Arbejde. Den er noget yngre nemlig fra Slutningen af det fem ­ tende Aarhundrede, og skjondt den ikke er dansk — den er fra Sverige — har den sin Interesse her, idet den er knyttet til et bestemt Murerlav. Den fmdes foran de stockholmske Mure­ res Lavsskraa fra 1487, og efter dens

33. Kalkmaleri fra Tirstecl Kirke.

Indskrift: »Tordh muramestare nu olderman« er den et Billede af selve Lavets daværende Formand.1 Ham ville vi imidlertid ikke dvæle ved, men hellere undersøge Skraaen, der tydeligt viser, at vi ikke maa tænke os Da­ tidens stockholmske Murere som Arbejdere i et frit Hyttesamfund. De ud­ gjorde et Lav under Byens Raad. Den, der kom til Stockholm og vilde være Murmester i »Kompagniet«, som det hedder, maatte æske Embedet tre Sondage i Træk; den tredje Sondag skulde der gives ham Svar, og var dette indvilgende, skulde Brødrene prøve ham. Var Prøven bestaaet, skulde Me- sterne fremstille ham paa Raadstuen for Fogeden samt Borgemestere og Raad. Han skulde nemlig vinde sit Borgerskab, for han maatte mure Noget i Byen; og inden et Fjerdingaar derefter havde han saa endnu den Pligt at gjore sin Mesterkost. Det synes herefter, som om Murerne i Stockholm tidligere end deres Kolleger i Danmark ere bievne en fast, ordnet Bybestanddel. Vi finde Mu­ rere rundt om i Danmarks Byer, men nogen organiseret Forbindelse, noget Lav eller Lignende træffe vi ikke. I et Testamente fra Lund af 1359 nævnes