KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

48

DANSKE STENHUGGERE

magister operis hiijus ecclesiæ« (Donatus, denne Kirkes Bygmester), ligesom at Biskop Absalon i sit Testamente (1201) nævner en Stenhugger Aage (»Ako lapicida«).1 Tidens Bygmestere have altsaa staaet Kirken og Kirkens Mænd nær, og det maa da ogsaa antages, at der har været haandværkskyn- dige Lægbrodre (Konverser) i vore Klostre. I et Brudstykke af et Nekro- logium hørende til Dominikanerklosteret i Bibe — det er fra det 15de og 16de Aarhundrede — forekommer syv Konverser, hvorimellem to Skrædere og en Kok, og ved Siden af dem nævnes endnu en Broder Björn som Klosterets Bygmester (»frater Bero sacer primus liujus domus construc- tor«).2 Der mangler formentlig Materiale til at komme Sagen nærmere. Men der er absolut ingen Grund til at antage, at Forholdene have været væsent­ lig anderledes her i Landet end i Sverige, hvor der fra Klosteret i Vadstena foreligger klare Oplysninger. Der er en Bække dygtige Lægbrodre i Kloste­ rets Tjeneste. Særlig fremhæves det bl. A., at Klosteret i Begyndelsen af det 15de Aarhundrede besad saa mange d}^gtige Glaskunstnere, at det selv kunde tilvirke, hvad det behøvede af de den Gang saa kostbare Glasvinduer. Om en, endog adelig født Lægbroder, Jeppe Bekare, hedder det, at han var dygtig til at hugge Tømmer og opføre Huse, og en anden Lægbroder næv­ nes som den, der først begyndte at bygge Vadstena-Kloster.3 Under disse Forhold tör det nok antages, at Datidens byggende Stenhuggere ogsaa her i Landet have staaet i Forbindelse med vore Klostere, og naar der i Østre Herrestad Kirke i Skaane paa en Sten med Bogstaver fra c. 1200 er ind­ hugget: »Carl Stenmester scar thenna sten«, vil det vel næppe være langt fra Sandheden, naar vi i ham se en Lægbroder. Med Hensyn til den Salo- mon, der nævnes paa en Granit-Dörkarm i Hunseby Kirke ved Maribo (»Salomon me fecit monasterium«), er der gjort opmærksom paa, at han muligvis kan være identisk med en Dominikanermunk fra Aarhus, der levede i det 13de Aarhundrede.4 Paa det her omhandlede Omraade har Sverige bedre Oplysninger at henvise til end Danmark, og i en anden Henseende gaar Sverige ogsaa i Spidsen, naar det kan opvise en i Paris 1287 oprettet Kontrakt, hvorefter Stenhuggeren Etienne de Bonnueill med en Skare franske Arbejdere skal drage til Upsala og forestaa Opførelsen af Kirken dér.5 Noget tilsvarende Dokument for en dansk Kirkes Vedkommende kan ikke paavises, skjöndt