KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

29

STEINMETZZEICHEN, STENHUGGERMÆRKER

Befuldmægtigede til Strassburg, hvor de kejserlige Breve i Original bleve dem forelagte (formentlig til Oplysning om fem Svendeaars Berettigelse), hvorefter de bleve »wohl vergnügt und gelobten mit Urkund ihrer Hand­ schrift und Zeichen die Brüderschaft anzunehmen«.1 Heraf ses, ikke alene at Spörgsmaalet om Læreaarenes Antal spillede en Rolle i Sachsen, men ogsaa at de sachsiske Stenhuggere satte deres Tegn höjt. De gjorde sig til Et med det, de benyttede det bl. A. ved Underskrift. Paa ganske lignende Maade er det nu sikkert at opfatte, naar det findes indhugget i Stene rundt omkring i en Kirke eller anden Bygning. Hvor det

er, har dets Ejer været; det konstaterer, at den, der ejede Mærket, har arbej­ det her. Men mere betyder det vistnok heller ikke. Det tor ikke i Almindelig­ hed opfattes som en Art Yaaben og ikke heller som et Garantimærke, d. v. s. et Mærke, ved hvilket Tegnejeren indestod for, at den vedkommende Sten var udført paa rette Maade.2 Det er ingen Steder paabudt, at Svendene skulle mærke de af dem tildannede Stendele med deres Tegn; det er altsaa en Sag, der helt afhænger af den Paagjældendes Forgodtbefindende. Men gjor han det, saa skal, hedder det, Indhugningen ske, for Stenen besxghges U Aflevering i Hyttens Lager. En Bestemmelse i de sachsiske Regler fra 14 sætter Straf for en senere Indhugning, og det er ganske naturligt Ti var en saadan tilladt, maatte der finde en ny Besigtigelse Sted hl Sikkerhed for a Indhugningen ikke havde skadet Stenen. Mærkerne ere ofte anbragte pas meget vanskelige Steder, paa smalle Kanter, der skulle staa med skarpe Kon­ turer o« hvor en Flis let kunde slaas af ved Mærkets Indhugning. Nej Mærket betyder formentlig kun, at den paagjældende Tegnejer har arbejde