KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

STEINMETZZEICHEN, STENHUGGERMÆRKER. V i have ovenfor set, at de fra Fortiden bevarede Mure kunne give Oplys­ ninger. De kunne svare paa Sporgsmaal; de kunne paa deres Vis tale. Den Maade, Stendelene ere lagte tilrette paa, den Form , de have, det Total­ billede, de samlede frembringe, fortæller tydeligt om Tid og Stil. Men de kunne give endnu flere Oplysninger. I en Række Bygningsdele, Kvadre og tildannede Sten, har man fundet indhuggede Mærker: Bogstaver, Redskaber og tilsyneladende Bomærker, som ganske sikkert fortælle om de Mestere og Arbejdere, der her have været i Virksomhed. Man har fundet disse Mærker i Bygninger fra Oldtiden som i forholdvis nye Bygninger, og i den nyeste Tid har man ivrigt aftegnet dem, samlet dem og sammenstillet dem. Der er en stor og vidtløftig Litteratur om dem, der imidlertid langtfra er enig i Betragtningen af, hvad disse Mærker betyde. Da de særlig ere hyppige i Gotikens Bygninger, Lvil det imidlertid være naturligt, at vi tage vort Ud­ gangspunkt i Bau-Hytternes Tid, og saa bliver da det første Sporgsmaal, som her skal besvares, det: omtales disse Mærker i de Bestemmelser, der ord­ nede Hytteforholdene? Og her er da det Forunderlige, at de slet ikke næv­ nes i de grundlæggende Bestemmelser af 1459, i de sachsiske Bestemmelser fra 1462 omtales de derimod endog flere Gange, for saa igjen at blive nævnte kun een Gang i de centrale Strassburg-Bestemmelser af 1563.1 Heraf kan man da formentlig slutte, at Mærkerne ikke have været en Ting, der i fremragende Grad beskjæftigede Datidens Sind, de lokale Hytter kunde paa dette Punkt ordne sig mere eller mindre selvstændigt. Men saa forskjelligt har man dog næppe set paa de herhen hørende Forhold, at vi