KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

BILAG 371 Oldermanden med Laugsbrøderne wille see med nogen igiennem fingre, naar det fore dennem beklagis, da sclial de derfore straffis effter Øfrigheds Kiendelsze. 14. Ingen at trychis fra sit arbeide; och af huad aarsage biugningsherrer en anden maa antage. Naar nogen Muremester, som udj Lauget er, noget ar- beyde forretingit hafuer, da maa ingen med Wnderfundigheed hannem derfra tryche; dog dersom dend, som nogit Arbeyde fortingit eller antaget hafuer, sit Arbeyde iche saa flitteligen och forsuarligen forretter, som det sig bor, skal det were dend, som med hannem fortinget och til sit Arbeydsz forretning antagit hafuer, frit for en anden Mester, huem hannem lyster, dertil at antage, huori- mod de andre Mestere ingen forhindring maa giore under straf, som wedbør. 15. Om Encker. Naar nogen, som i Laugit er, wed Døden afgaar, da maa hansz Effterlatte Hustru holde tou Suenne wnder Laugszens frihed, saa lenge hun sidder Enche och skicher sig erligen; men dersom hun i Egteskab igien sig wil forandre med en, som effter forberorte Wilkor er goed for sit handwerck, da maa hand for hindis Skyld niude half indgang. 16. Suennenis Arbedslon anlangendis. Efftersom Mesterne i dette Laug til wisze tider om Aarit haffuer satt en wisz taxt, huor megit en Suend skulde enten hafue udj Styche-Arbeyde eller ochsaa til Dage- och Wgelon, saa ingen Mestere hafuer mot gifue dend eene Suend meere end en anden, huilchet wi gandsc.he w-billigt befinder, efftersom en Suend, som kand giore bedre Arbeid end en anden, iche bor at forbiudes, at hand desz meere arbeidz Ion bekom­ mer, om hand det ellersz kand erlange, och skal det derfore Mesteren frit staae, huorledis de med Suennen enhuer effter sin døgtigheed kunde accordere och ofuereens komme. 17. Huor mange Drenge huer Mester maa haffue. Paa det och Suennene kunde desto bedre deris Vnderhold med murarbeide fortiene och de, som nogit Arbeide hoesz Mesteren lader giore, desto bedre kunde worde betient, saa at bemeldte Arbeyde iche wed w-kyndige Drenge, mens goede Suenne, kunde worde forferdiget, da skal ingen Mester tillat were meere end trej Drenge i det hoyeste paa en tid at holde och udj Lære at haffue. 18. Om Suenne at tage an, som ey fra sin forige mester er skildt i rette tiide. Dersom nogen Muremester wnderstaar sig at tage en anden[s] Suend paa sit Arbeide, som forinden rette Stefnedag er skilt fra sin Mester med w-minde, med mindre bemelte Suend sin Mestere for nogen billig Aarsag Skyld hafr mott quitere, huilchet for Byens Øfrigheed skal tilkiendegifuis och beuiszis, da skal hand bøde trej Slette Daller och miste Suenden, mens Suendens straf skal were halftredie Slette Dr. och siden fare til dend Mester, hand for tiente. 19. Om frii Mandage och suennes forsomelsze i arbeide. Huilchen Suend 24*