KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

312

Opgangen ved Lock’outen har holdt sig, og hertil kommer endnu, at Svendenes Antal er i stadig Stigen. Medens Antallet i 1891 var 1456, var det i 1899 2393 og er nu 2700. For Arbejdsmændenes Vedkommende gjör noget ganske lignende sig gjældende; for de tre nævnte Aar kan som de paagjældende Tal noteres: 917, 1425 og 1607. Kun med Hensyn til Lær­ linge vise Tallene ingen Opgang. 1901 beskjæftigede Lavet 234 Lærlinge, men i 1906 kun 174. Der har jo fra gammel Tid været klaget over, at der kun gaves faa Murlærlinge. Hvor mange eller hvor faa Lærlinge, der er i Kjøbenhavn, kan dog ikke oplyses heraf, ti ved Siden af Lavets 216 Mestere (April 1907) gives der her i Byen henimod 200 udenfor staaende Murmestere, og det kunde jo være, at de havde flere Lærlinge end Lavsmesterne. Men uden Hensyn hertil er og bliver Lavets Fremgang en given Ting, hvorved ogsaa kan erindres, at Lavets Legater paa denne Tid voxede. Efter Murmester Chr. Dabelsteen, der døde den 14 Juni 1898, modtog Lavet i Adict 1900 et Legat paa henved 11,000 Kr., hvis Renter skulle komme trængende Mursvende og deres Enker tilgode, og efter den tidligere Older­ mand Vilh. Köhlers Død modtog det i 1902 et Köhlers-Legat paa noget over 2200 Ki., lxvis Rentei skulle anvendes til Præmier for fortrinlige i Kjøben­ havn aflagte Svendeprøver af Svende, der ere udlærte hos Medlemmer af Kjøbenhavns Murerlav, og saaledes har da Lavet nu den Glæde aarligt at kunne uddele c. 2200 Kr. i Hjælp til Forskjellige. Af Lavets otte Legater tage fem særlig Sigte paa Svendene og deres Enker, to paa baade Svende og Mestere og kun eet, Niels Mathiesens Legat, der blev endelig ordnet i 1896, paa trængende Murmestere og deres Efterladte. Der uddeles da nu hvert Aar c. 800 Kr. til Mestere, Mesterenker og Mesterdøtre, men c. 1400 Kr. til Svende og Svendeenker. Her skal det ogsaa endnu nævnes, at der efter et af Murmester Gram i 1903 fremsat Forslag paatænkes at oprette en Stif­ telse for trængende Murmestere og deres Enker. At stoi Betydning er det dernæst, at de seneste Aar have været frie for væsentligere Arbejdsstansninger, og karakteristisk er det, at Uroen, som ovenfor antydet, mere har været knyttet til Arbejdsmændene end til Sven­ dene. I 1904 er der nogen Uoverensstemmelse med nogle Svende om Ud­ førelse af Söndagsarbejde, der altid skal meldes til deres Organisation, men Sagen oidnedes let med Mursvendenes Understøttelsesforening, og da denne Forening 1905 paa Svendenes Vegne fremsatte den oftere tidligere fremkomne