KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

275

DEN GAMLE TID SLUTTER

Her er ikke smaa Svingninger op og ned. De tyske Svendes Bort­ fjernelse i 1848 kan tydeligt ses, men saa stort som Lavet i Gjennemsnit nu var, havde det dog aldrig været for. I eet Aar havde Oldermanden over eet Tusinde Undergivne. Her var forsaavidt Noget at være stolt af, men der var muligvis et andet Forhold, som nok saa meget gav Oldermanden Ind­ tryk af, at hans Lav betød noget. Hver Gang en Murmester eller Mursvend et eller andet Sted i Landet klagede, kom Sagen fra vedkommende Kollegium gjennem Magistraten til hans Erklæring, hvoraf fulgte, at det kjøbenhavnske Mu- rerlav maatte føle sig som Centrum i alle danske Murerforhold. I 1852 holder han for, at en i Randers aflagt Mesterprøve trods Skuemesternes Udsagn maa betragtes som tilstrækkelig; i 1853 sender han efter Opfordring Forslag til Mesterprøve-Opgaver til Aalborg; i 1855 udtaler han sig imod, at der skulde gives Murmesterne og Tømmermesterne i Viborg Ret til at danne et Fælles- lav; i 1856 holder han med tre Mestere i Kolding, der ønske den dér bruge­ lige Mesterprøve gjort strængere o. s. v. Lavet havde nu som for en Række Landmestere d. v. s. Mestere ind­ skrevne fra Steder, hvor der intet Murerlav fandtes. De svarede en aarlig Afgift til det og ind- og udskrev deres Lærlinge ved det. Disse Lærlinge vare gyldige, men kom der ellers en Ungsvend til Kjøbenhavn h a et Sted, hvor der intet Lav var, blev han ikke anerkjendt; han var ingen Lavssvend og kunde umuligt modtages paa Herberget, selv om Magistraten vilde, at han skulde optages i Lavets Sygekasse. Hvad dernæst Mesterprøven angik, da kunde den efter den bestaaende Lovgivning (PI. 23 Oktbr. 1822, 26 Apr. 1826 og 13 Fehr. 1828) godt aflægges i en Kjøbstad, der ikke havde Lav; det var da Øvrigheden, Magistraten med tiltagne Mænd, der skulde be- domme den. Men medens den, der havde forfærdiget Mesterstykke i Kjø­ benhavn, kunde etablere sig endog som Lavsmester i Landets andre Kjøb- stæder uden at gjore ny Prøve, var det ikke saaledes med dem, der vare bievne Mestere udenfor Kjøbenhavn; de maatte gjore ny Prøve, hvis de vilde nedsætte sig i en Kjøbstad, hvor der fordredes en strængere Prøve end den, de havde aflagt, Noget, der karakteristisk kommer frem i en Er­ klæring, som Kjøbenhavns Murerlav afgav i 1850, altsaa noget tor Koin- bechs Tid. . Det drejede sig om en Murmester i Vejle, der vilde have Borgerskab i Fredericia, hvad Murerlavet i denne By modsatte sig, naar han ikke først 1 8 *