KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

266

DEN GAMLE TID SLUTTER.

Murmester frem. Ved dens Prøvevalg' til Borgerrepræsentationen satte den baade i 1845 og 1849 Kornbech paa sin Liste, og da Lasenius Kramp i 1846 selv anden fremkom med et Projekt til Oprettelsen af en almindelig Svende­ stiftelse, blev Kornbech en af Indbyderne til d e n 1. Her var Forhold, der naturligt førte til, at den ganske skarpe og i sine Meninger faste Mand senere blev Haandværkerforeningens Fo rm and2. Da han den 30 December 1851 blev valgt til Oldermand i Murerlavet, var en af de Sager, han arvede efter sin Forgænger, Lavets Forhold til de danske Svende, der vedblivende ikke vilde vide Noget af de tyske Svende at sige. De taalte dem ikke i deres Selskab, vilde ikke se dem paa Her­ berget og ikke optage dem i deres Sygekasse. Det var selvfølgelig den myndige Oldermand imod, at Svendene her gik deres egne Veje, at de ganske imod Mesternes Ønske ved denne deres Optræden hindrede Lavet i at opkræve Tidepenge hos de tyske Svende, medens det efter de gjældende Bestemmelser alligevel maatte betale for deres Hospitalsophold. Han søgte i den Anledning om at maatte oprette en særlig, af Oldermanden og Bisid­ derne bestyret Sygekasse for herværende tyske Mursvende. Men saa vidt kom det dog ikke. Den 26 Oktober 1852 faldt der i Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret en Dom, ved hvilken Svendenes Bepræsentanter bleve domte for at have siddet Magistratens Paalæg overhørig angaaende de tyske Kollegers Optagelse i deres Selskab, og saa kom endelig Alt i Orden fra den 1 Januar 1853 at regne. Det er nu ikke uden Interesse at se, hvorledes Kornbech en Gang skriver til Magistraten under denne Sags Forløb. Han skriver, ganske som der blev skrevet 100 Aar for, i Lavsvæsenets Blomstringstid, at vi ikke her kunde undvære de tyske Svende, og at der derfor maatte tages Hensyn til dem; forlod de os, vilde det desuden blive vanskeligt for danske Svende at faa Arbejde i Tyskland, hvad der vilde være uheldigt for deres Uddan nelse. Vi gik altsaa efter hans Mening endnu ganske i tysk Ledebaand, og det falder godt i Traad hermed, at Kornbech i 1856 kom til at korrespon­ dere med Murerlavet i Biga om eventuelt at erkjende Lavet i Mietau i Kur­ land for »reiseconfirmirt«. Kunde de blive tre Lav, der gjorde Fadder­ tjeneste, vilde det kjøbenhavnske Lav være med mod en Kjendelse af 200 Bth., en Sum, som Kornbech dog indvilgede i at nedsætte til 100 Btli., da man fra Riga gjorde opmærksom paa, at Lavet i Mietau kun var lille og