KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

254

TIDEN FRA 1848 TIL 1851

enlige Stemme fik ingen Virkning overfor Bevægelsen, der maa have været ganske kraftig, ti det er paa Grundlag af den, at Magistraten sender sin ovennævnte Skrivelse til nogle af Byens större Lav. Den finder det betæn­ keligt at bevirke de »fremmede« Svendes Bortsendelse ved offentlig Foran­ staltning, men »i den almindelige Boligheds Interesse« kan den ikke Andet end ønske, at Sagen »ved Hr. Oldermandens gode Medvirkning underhaan- den kunde ordnes paa den Maade, at Laugets Mestere frivillig vilde afske­ dige de hos dem arbejdende fremmede Svende, og at disse dernæst uophol­ delig forlade Staden«1. I den Anledning oplyser Murmester Klein paa Murer- lavets Vegne den 8. Maj i en kort Skrivelse, at der formentlig kun er tre af Lavets Mestere, der have »fremmede« Svende, og han henstiller, »0111 Magistraten maatte finde Anledning til at lade disse Mestere kalde for nær­ mere at forklare dem de Grunde, der have fremkaldt Skrivelsen af 28. April«. Selv gjör han trods Opfordringen Intet. Lavet stiller sig altsaa i höj Grad afvisende. Dette, kan dog kun siges 0111 Mesterne. Svendene vare helt med. Og er det nu end blevet sagt, at dette er let forklarligt, de danske Svende tjente jo ved de tyske Svendes Fjernelse2, saa er denne Forklaring ikke tilstrække­ lig. Under 16. Juni henstillede Svendenes Repræsentanter »til de Herrer Lausmestere, om de i Fremtiden vilde tage svenske og norske Mursvende i deres Arbejde«; i saa Fald tilbød Svendene at ville henvende sig til Lavene i Stokholm, Göteborg, Kristiania og Bergen. De vilde skaffe andre Arbejdere i Stedet for de tyske, Arbejdere, der vare i Overensstemmelse med Marts-Bevægel­ sens danske og nordiske Karakter. Svendene vare patriotisk grebne. Gruszen maatte ikke længere siges paa Tysk, den blev oversat, paa et rigtignok forunder­ ligt Dansk. Der skal være blevet sagt: »Med alle Gunstige (d. e. Alles mit Gunst!) betræder jeg den ærbare Amtssal« o. s. v. Men Meningen var god nok, og af deres Obligationsformue, der udgjorde 4000 Rd., stillede Svendene strax 500 Rd. til Krigsministeriets Disposition og skjænkede 500 Rd. til Fonden for de i Krigen Faldne og Saarede. Ja selv Lavets 22 Stenhuggersvende vare nu saa danske, at de paa lignende Maade skjænkede to Gange 100 Rd. Svendene ofrede saa Meget, at det bliver en forholdsvis mindre Gave, naar Mesterlavet tilstillede Finanserne sine sex Sølvlysestager som Depositum; Kvitteringen for Modtagelsen sætter deres Sølvværdi til 244 Rd. Spörgsmaalet om de tyske Svende var imidlertid langtfra forbi med 1848.