KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

OM NOGLE MURMESTERE 243 ning af den tidligere Informator ved Akademiets Bygningsskole, der nu var Inspektør ved Sejldugsfabriken i Nyboder, den senere Justitsraad P. Friis. Derefter blev han Fuldmægtig hos Hof-Bygmester, Professor J. Magens, og vandt nu i 1804 Akademiets lille Sølvmedalje, i 1805 den store Sølvmedalje og i 1807 den mindre Guldmedalje, hvorpaa han søgte og fik Bevilling til at blive Mester i Murerlavet uden at gjore Mesterstykke. Bevillingen er af 2. Februar 1808, og da han den 21. Marts derpaa blev indskreven, gav han 12 Bd. til Lavet, 2 Bd. til Ligklædet og 9 Bd. til de Fattige, eller i Alt 23 14d., hvad der er tre Gange saa meget, som Lytthans gav. Muligvis staar han da paa dette Tidspunkt med storre Midler end Lytt­ hans, Noget der senere vistnok væsentlig forandredes. Men han vedblev at staa med de storre Kundskaber, og disse Kundskaber formede hans Liv. Det er dem, der lade ham blive Medlem først af de 32 Mænds Forsamling (1830-40) og derpaa til sin Død af Kjøbenhavns Borgerrepræsentation (1840-1852). Men det er ogsaa disse i hans egne Ojne sikkert meget store Kundskaber, der bringe ham i forskjellige Kollisioner. I 1839 blev han af de 32 Mænds Forsamling indsat i Bygningskommissionen for Thorvaldsens Museums Opførelse, og her kom han strax paa en for ham kjedelig Maade til at vække Opsigt. Overfor de af Arkitekt Bindesbøll udarbejdede Planer rejste han en ivrig Opposition med Hensyn til nogle af Murenes efter hans Mening utilstrækkelige Styrke overfor Trykket af de vedkommende Rums Hvælvinger. Sagen vakte betydelig Opmærksomhed, afficerede Thorvaldsen, blev behandlet i saavel Kommunalbestyrelsen som Kunstakademiet, og det varede en Stund, for Alt kom i Lave igjen, uden at Sibbern i væsentlig Grad opnaaede Noget for den af ham forfægtede Mening. I Marts 1841 traadte han saa ud af den ovennævnte Bygningskommis­ sion, men forinden samlede han Sagens Aktstykker i en Pjece »Angaaende det Thorvaldsenske Museums Opførelse, med to litograferede Blade« (1841), idet han stadig troede, at han helt igjennem havde Ret. »Det ligger i den menneskelige Følelse nødig at give Slip paa sine Meninger«, havde han skre­ vet i en af sine Skrivelser, og han illustrerede dette ved sin personlige Op­ træden, der af Kyndige er bleven kaldt for »en stivsindet gammel Mands uklare og ubillige Kritik«.1 Saa meget gammel var han dog ikke den Gang, i 1840 fyldte han først 58 Aar, og han var i alt Fald ung nok til endnu en Gang at henlede Opmærksomheden paa sig i en anden Byggesag, der kom 1 6 *

I