KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

________________________

B R U D S T E N O G B R Æ N D T E S T E N

da indrettede til paa bedste Maade at kunne gjore Fyldest i saa H enseende.1 Saadanne Hensyn satte da sine Spor, ogsaa i Retning af solid Byggemaade, og det var ikke unødvendigt. Alle Datidens Kirker vare nem lig ikke saa solidt opførte, som de gjærne vilde give sig ud for at være. Der byggedes K iik ei, hvis Mure kun bestod af to Skaller med et hult Mellemrum, der opfyldtes af raa Kamp, Murbrokker o. Lign., hvorover der gjødes grusblan­ det Kalk. Den nu forsvundne Kridtstenskirke i Vindinge, sydost for Roskilde, var et Exempel paa en saadan usolid Byggemaade; den skrev sig fra Tiden hen im od det tolvte Aarhundredes Midte, men er nu nedreven .2 Saavel Tufstenen som Teglstenen kom til os fra Tyskland, der selvføl- gelig endnu paa mange andre Maader fik Indflydelse paa vore Kirkebygnin­ ger. Men der er dog ogsaa gaaet en, skjondt lille Strom herfra tilbage til F\ skland. Dei udviklede sig her i Landet smaa ejendommelige Nuancer i den kirkelige Bygningskunst, og disse Ejendommeligheder ere herfra komne til Vendernes Land (Rygen og en Del af Pommern), der blev kristnet fra Danm aik og d u fo i blev henlagt under Roskilde Bispedomme. Man troede en lid , at Murstene med en ejendommelig skraa Rifling vare et særlig dansk Fabiikat, og at disse Stenes Forekomst i Kirker dernede var et Vidnesbyrd 0111 deres danske Oprindelse. Saaledes forholder det sig dog ikke. Lignende Stene ere ogsaa bievne fundne andensteds.3 Men desuagtet er det sikkert, at der er arkitektoniske Spor, som fra Venden føre tilbage til det mægtige Kloster i Esrom. Erkebiskop Eskil (f 1182) gjorde Cistercienserne her ivrige for at bringe Korset til hine hedenske Egne, og givet er det, at de som en stærk Stamme »udstrakte deres Grene hinsides Havet i Slavien«.4