KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

FHA FREMGANG TIL NEDGANG 233 Retten til frit at kunne enes 0111 en hvilkensomhelst Opsigelsesfrist for­ andredes derhen, at ingen Opsigelse fra Mesternes eller Svendenes Side maatte ske med kortere Varsel end fulde 8 Uger. Og hvad angaar Retten for enhver Svend til efter 4 Aars Forløb at kunne vinde Borgerskab som Frimester, blev den betinget af, at han først beviste sin Duelighed ved at forfærdige et Mesterstykke. Hvad dette skulde være for en Tømmersvend, se vi hort fra her, men for en Mursvend skulde det bestaa i at afpudse en indvendig eller udvendig Mur med Lodhjorner; at lægge et Gibsdække med trukken Gesims og efterpudset i Hjornerne; at udmure Tavler i en Bindings­ værks Væg og pudse den ene Side, samt at mure en Nische til en Kakkel­ ovn. En Stenhuggersvend skulde g'jore Tegning til en Trappe eller andet Arbejde, hvori Stensnit-Kunsten vises, samt en Model til Kuppelen af en Nische efter opgiven Storrelse. Og hvad der herved var befalet for de to Lav i Kjøbenhavn, blev i 1820 og 1821 udvidet til at gjælde for alle Kjøb- stæder, hvor der var henholdsvis enten et Murerlav eller et Tømmerlav. Det var de to paagjældende Lav i Aalborg, der her førte an, og betegnende er det, at det ved denne Lejlighed oplystes, at der (1820) var 13 Murer-Frime- stere i Aalborg mod kun 5 Lavsmestere. Der var altsaa begyndt en Udvik­ ling, som nu helt blev stanset.1 Og det var netop den af Lavskommissionen fra 1794 med saa stor Om­ sorg tilrettelagte og med saa levende Forventning imødesete Frimesterinsti- tution, man vilde tillivs. Bestemmelserne i Frd. 21. Marts 1800 passede ikke længere til den vanskelige Tids Fysiognomi. Man vilde ikke gaa videre ad Forordningens under en virkelig Frihedstrang planlagte Veje, udbedre dem og rette dem. Nej de skulde helst helt afbrydes til Ære for de gamle Lavs­ forhold. Det var vanskeligt og kostbart at holde Myndighed over de mange Frimestere, og Arbejdets Soliditet skadedes ved dem. En Plakat at 8. Marts 1820 hævede den Ret til at ernære sig som Frimestere, der i 1808 var givet de Haandværkere, der indtraadte i fast Numer ved det borgerlige Infanteri eller Artilleri, og endelig bestemte Plakaten at 23. Oktober 1822, at de Svende, der fremtidig ønskede at nedsætte sig som Frimestere, vel stadig skulde have Ret dertil, men de skulde kun, foruden at have arbejdet som Svende i 4 Aar, forfærdige det for Lavsmestere i det vedkommende Haand- værk befalede almindelige Mesterstykke!2 Det var tor at komme udenom Mesterstykkets vanskelige Skjær, at Frimesterinstitutionen i sin Tid var bleven